Hørt ved aftensmaden:
Ludvig tørt konstaterende: Hele tiden, når jeg får skæg, barberer jeg det af.
Britt: Okay? Vil du ikke have skæg?
Ludvig: Nej. For jeg vll se pæn ud
...
Hvem siger, at drenge ikke er forfængelige, måske? Bare fordi man kun er 4½ kan man godt have en mening om skæg.
tirsdag den 15. februar 2011
søndag den 13. februar 2011
Ved chokoladehylden
Adskillige gang om ugen er jeg på min sædvanlige indkøbsrunde nede i den lokale Brugs. Efter at have tjekket alt af på indkøbslisten, bør jeg sætte kursen direkte mod kassen. Det gør jeg så aldrig.
I stedet svinger barnevognen til højre ved tredje gang før tilbudsområdet - hver gang jeg er alene uden sønnike... Det slår aldrig fejl uanset de gode intensioner ved afgang hjemmefra. For hvem ved, hvad slikafdelingen kan tilbyde i denne uge/denne dag? Og bør man ikke altid have lidt sødt i huset, hvis man får gæster eller er ved at gå akut sukkerkold af at trave Stue-køkken retur med babyen som løven i bur?
Forleden stod jeg der så igen og lod blikket skanne hen over alle de gule tilbudsmærkater, der fremhævede "2 for 19,95,-" og lignende slagtilbud. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg egentlig havde lyst til. Jeg ville ikke have en plade chokolade, men heller ikke betale almindelig pris for en lille toblerone. Der var også en række chokoladebars på tilbud, men det virkede på én eller anden måde for klamt med 10 styks på én gang. Måske en pose Katjes? De er jo uden kunstig farve. Men nej, det skulle gerne være noget med chokolade...
Midt i alle mine overvejelser, hvoraf den eneste tanke, der ikke opstod var, at jeg kunne gå uden at vælge noget, opdager jeg, at jeg danser rundt i slalom med tre andre kvinder i 30'erne. Vi zigzag'er frem og tilbage i slikgangen med blikket rettet mod hylderne, mens vi behændigt undgår at støde ind i hinanden eller blokere for hinandens udsyn til det brune guld. Jeg tror såmænd ikke rigtig, at de andre kvinder er bevidst om, at jeg er der. Deres opmærksomhed er intenst rettet mod hylderne. Som min var for to sekunder siden...
Jeg fangede straks ironien i øjeblikket. Vores fælles skæbne stod lysende klar. Med sådan en indsigt var det ikke svært at vælge. En pakke luksusflødeboller med 70% chokolade røg over i kurven ovenpå barnevognen og jeg gik uden tøven, skam eller dårlig samvittighed, men med smil på læben til kassen. Mod naturens kræfter kæmper selv den stærkeste kvinde forgæves.
I stedet svinger barnevognen til højre ved tredje gang før tilbudsområdet - hver gang jeg er alene uden sønnike... Det slår aldrig fejl uanset de gode intensioner ved afgang hjemmefra. For hvem ved, hvad slikafdelingen kan tilbyde i denne uge/denne dag? Og bør man ikke altid have lidt sødt i huset, hvis man får gæster eller er ved at gå akut sukkerkold af at trave Stue-køkken retur med babyen som løven i bur?
Forleden stod jeg der så igen og lod blikket skanne hen over alle de gule tilbudsmærkater, der fremhævede "2 for 19,95,-" og lignende slagtilbud. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg egentlig havde lyst til. Jeg ville ikke have en plade chokolade, men heller ikke betale almindelig pris for en lille toblerone. Der var også en række chokoladebars på tilbud, men det virkede på én eller anden måde for klamt med 10 styks på én gang. Måske en pose Katjes? De er jo uden kunstig farve. Men nej, det skulle gerne være noget med chokolade...
Midt i alle mine overvejelser, hvoraf den eneste tanke, der ikke opstod var, at jeg kunne gå uden at vælge noget, opdager jeg, at jeg danser rundt i slalom med tre andre kvinder i 30'erne. Vi zigzag'er frem og tilbage i slikgangen med blikket rettet mod hylderne, mens vi behændigt undgår at støde ind i hinanden eller blokere for hinandens udsyn til det brune guld. Jeg tror såmænd ikke rigtig, at de andre kvinder er bevidst om, at jeg er der. Deres opmærksomhed er intenst rettet mod hylderne. Som min var for to sekunder siden...
Jeg fangede straks ironien i øjeblikket. Vores fælles skæbne stod lysende klar. Med sådan en indsigt var det ikke svært at vælge. En pakke luksusflødeboller med 70% chokolade røg over i kurven ovenpå barnevognen og jeg gik uden tøven, skam eller dårlig samvittighed, men med smil på læben til kassen. Mod naturens kræfter kæmper selv den stærkeste kvinde forgæves.
Riddere i sengen
Det kan godt være, at der ikke er tid til at date eller møde nye mænd, når man er nybagt mor til to, men hvad gør det, når man har en søn på 4½, der kan råde bod på sagen?
I aftes, da jeg træt krøb under dynen efter en lang aften med snottet men superfrisk babypige, stødte jeg på noget uventet - lidt hårdt, kantet og hårdt. Ud fra dynens gemmer åbenbarede sig ikke bare en med to tapre riddere klædt i hvide kjortler med røde kors og fuldt udstyret med sværd, hellebarder og lanser. De var tydeligvis klar til at duellere om min gunst og forsvare mig mod ydre, angribende fjender! At deres højde er omkring 10 centimeter hver må være en mindre detalje i sceneriet.
Så kan man sove roligt og behøver ikke savne en varm mands favn ;-)
I aftes, da jeg træt krøb under dynen efter en lang aften med snottet men superfrisk babypige, stødte jeg på noget uventet - lidt hårdt, kantet og hårdt. Ud fra dynens gemmer åbenbarede sig ikke bare en med to tapre riddere klædt i hvide kjortler med røde kors og fuldt udstyret med sværd, hellebarder og lanser. De var tydeligvis klar til at duellere om min gunst og forsvare mig mod ydre, angribende fjender! At deres højde er omkring 10 centimeter hver må være en mindre detalje i sceneriet.
Så kan man sove roligt og behøver ikke savne en varm mands favn ;-)
torsdag den 10. februar 2011
12 uger
Dagen i dag skulle så være den store fejring af milepælen 12 uger. Jeg har jo ladet mig fortælle af diverse bøger, at tarmsystemet hos de små bebser skulle modnes i løbet af de 12 første uger og at fordøjelsen herefter skulle blive bedre. Og den sidste uge er det jo også gået rigtig godt.
Men så her til morgen glemte jeg mirakeldråberne: Bio Gaia. Der er nemlig en årsag bag den nye tarm-virkning. Siden tirsdag forrige uge har jeg hældt 5 dråber Bio Gaia, som en en mælkesyrebakterie-mikstur, på Elvira hver morgen. Men da jeg drog til mødregruppe direkte efter at have afleveret Ludvig i børnehaven og Elvira efter en urolig nat ikke havde været vågen her til morgen, røg de i svinget. Og så fik jeg jo også testet, om de virker eller om vi bare skal lægge dem på hylden.
Det skal vi så ikke!!
Elvira faldt urolig i søvn her til aften ved 6-tiden efter at have været vågen stort set siden kl 2. Efter en time vågnede hun grædende, netop som Ludvig skulle dirigeres i retning af sengetid. Og det blev kun værre. Jeg kan ikke huske, at hun før har grædt så hjerteskærende over sine mavekramper og jeg blev helt bange for, at hun var alvorlig syg, mens jeg travede frem og tilbage på vores 10 meters rute køkken-stue. Ludvig måtte overtales til at være den store, seje dreng, der selv tog nattøj på og strømper af, tændte natlampe og alt det andet, vi plejer at gøre sammen, og tandbørsten blev forbigået i tavshed. Da han lå i sin seng kvart over otte, var Elvira gået kold i min favn, så jeg kunne sidde hos storebror, synge godnatsang og vogte over hans søvn. Mine egne arme var for længst gået til drømmeland, og det var kun den rå mor-styrke, der holdt dem oppe.
Hun fik lov at sove på min arm, indtil hun vågnede meget sulten og pruttende op ved 9-tiden. Ud kom luft og lort i befriende mængder. Glad baby pludrede herefter højlydt på puslebordet og moderen skyldte sig at hælde de gyldne dråber ned i gabet på sludrechatollet, mens hun selv smilede lettet.
Nu sover hun så endelig. Jeg må ud og spytte tandpastaen i vasken og se dyner.
I morgen glemmer jeg ikke de dråber!!
Men så her til morgen glemte jeg mirakeldråberne: Bio Gaia. Der er nemlig en årsag bag den nye tarm-virkning. Siden tirsdag forrige uge har jeg hældt 5 dråber Bio Gaia, som en en mælkesyrebakterie-mikstur, på Elvira hver morgen. Men da jeg drog til mødregruppe direkte efter at have afleveret Ludvig i børnehaven og Elvira efter en urolig nat ikke havde været vågen her til morgen, røg de i svinget. Og så fik jeg jo også testet, om de virker eller om vi bare skal lægge dem på hylden.
Det skal vi så ikke!!
Elvira faldt urolig i søvn her til aften ved 6-tiden efter at have været vågen stort set siden kl 2. Efter en time vågnede hun grædende, netop som Ludvig skulle dirigeres i retning af sengetid. Og det blev kun værre. Jeg kan ikke huske, at hun før har grædt så hjerteskærende over sine mavekramper og jeg blev helt bange for, at hun var alvorlig syg, mens jeg travede frem og tilbage på vores 10 meters rute køkken-stue. Ludvig måtte overtales til at være den store, seje dreng, der selv tog nattøj på og strømper af, tændte natlampe og alt det andet, vi plejer at gøre sammen, og tandbørsten blev forbigået i tavshed. Da han lå i sin seng kvart over otte, var Elvira gået kold i min favn, så jeg kunne sidde hos storebror, synge godnatsang og vogte over hans søvn. Mine egne arme var for længst gået til drømmeland, og det var kun den rå mor-styrke, der holdt dem oppe.
Hun fik lov at sove på min arm, indtil hun vågnede meget sulten og pruttende op ved 9-tiden. Ud kom luft og lort i befriende mængder. Glad baby pludrede herefter højlydt på puslebordet og moderen skyldte sig at hælde de gyldne dråber ned i gabet på sludrechatollet, mens hun selv smilede lettet.
Nu sover hun så endelig. Jeg må ud og spytte tandpastaen i vasken og se dyner.
I morgen glemmer jeg ikke de dråber!!
tirsdag den 8. februar 2011
Drengesnak
Ludvig leger med sin ven Peter (som nu er blevet 4 3/4 år!!). De leger med Ludvigs samling af plastikhajer:
Peter: Jeg har faktisk set en spækhugger rigtig
Ludvig: Er det rigtig? Så skal du have dem begge to, Ludvig er behørligt imponeret
Peter: Der var også hajer!
Ludvig: Var det en hvidhaj?
Peter: ja. Den var kæmpe stor. Så stor: (Peter viser med begge sine arme, så langt de kan strækkes)
Ludvig. Hvidhajer er meget større
Peter: Ja. Den var lige så stort som det her hus!
Ludvig: var den lige så stor som det her hus? (5 etagers boligblok)
Peter: Ja. Den var helt op til himlen
Ludvig: Himlen, det er jo hele verden
Peter: Ja. Helt op til månen.
Ludvig: Månen er større end København og hele Danmark. Så stor er månen. Og så stor var den hvidhaj.
Peter: Ja (Nikker tilfreds)
...
Peter: Jeg har faktisk set en spækhugger rigtig
Ludvig: Er det rigtig? Så skal du have dem begge to, Ludvig er behørligt imponeret
Peter: Der var også hajer!
Ludvig: Var det en hvidhaj?
Peter: ja. Den var kæmpe stor. Så stor: (Peter viser med begge sine arme, så langt de kan strækkes)
Ludvig. Hvidhajer er meget større
Peter: Ja. Den var lige så stort som det her hus!
Ludvig: var den lige så stor som det her hus? (5 etagers boligblok)
Peter: Ja. Den var helt op til himlen
Ludvig: Himlen, det er jo hele verden
Peter: Ja. Helt op til månen.
Ludvig: Månen er større end København og hele Danmark. Så stor er månen. Og så stor var den hvidhaj.
Peter: Ja (Nikker tilfreds)
...
LUS
Hurra! Vi har fået husdyr! Masser af dem endda. Ludvig har også længe ønsket sig et dyr, så han var både glad og stolt, da jeg fandt en lus i en hans kløende hovedbund her til aften. Han krævede den straks udleveret til inspektion fra lusekammen, men lusen var ikke samarbejdsvillig og stak af på køkkenbordet, der med sin lakerede egetræsplade var perfekt kamouflage for en undvegen lus på 1mm.
Men pyt, jeg fandt bare nogle flere til ham at studere. Og en masse små hvide æg. Bagefter konfiskerede jeg hans sovedyr og lagde dem til at sove i fryseren. Så var det ikke så spændende at have lus mere. I morgen bliver det slet slet ikke sjovt med de husdyr, når først han har oplevet den fantastiske luseshampo - og en hel dag hjemme fra børnehaven med kedelige mor uden legekammerater med med tøjvask af alle dyner, betræk, puder, huer, halstørklæder, sofapuder, kamme og børster.
Moderen er ikke begejstret. Hun har dem nemlig også. 1 stor og 8 små var fangsten i håndvasken, da Ludvig var gået til køjs og lusekammen havde finkæmmet hver en milimeter hår. Så tror da pokker, at det kløede sådan i nakken! Troede, at det var hårshampoen, jeg ikke havde fået skyllet ordentlig ud i går, da Elvira vågnede midt i badet med ondt i maven.
Sikken en fest vi får i morgen. Jeg elsker jo i forvejen sådan at vaske...
Men pyt, jeg fandt bare nogle flere til ham at studere. Og en masse små hvide æg. Bagefter konfiskerede jeg hans sovedyr og lagde dem til at sove i fryseren. Så var det ikke så spændende at have lus mere. I morgen bliver det slet slet ikke sjovt med de husdyr, når først han har oplevet den fantastiske luseshampo - og en hel dag hjemme fra børnehaven med kedelige mor uden legekammerater med med tøjvask af alle dyner, betræk, puder, huer, halstørklæder, sofapuder, kamme og børster.
Moderen er ikke begejstret. Hun har dem nemlig også. 1 stor og 8 små var fangsten i håndvasken, da Ludvig var gået til køjs og lusekammen havde finkæmmet hver en milimeter hår. Så tror da pokker, at det kløede sådan i nakken! Troede, at det var hårshampoen, jeg ikke havde fået skyllet ordentlig ud i går, da Elvira vågnede midt i badet med ondt i maven.
Sikken en fest vi får i morgen. Jeg elsker jo i forvejen sådan at vaske...
fredag den 4. februar 2011
Smertensfri
Tiden er knap, når man skal pakke hele familien til en weekendtur med flere afstikkere - men!
Jeg må lige fejre det med at løbe tre gange rundt om computeren med lydløst løftede jubelarme:
Elvira har haft sit livs første dag uden mavesmerter!!!
Som altså ingen smerter, mavekramper eller gråd. Som i ligge og pludre med lyskæden og sprælle lykkelig med benene, som i at udøve disciplinen to hænder i munden samtidig og boble sæbeskum ud mellem læberne med små smil og selvtilfreds pludren. Som i sove i barnevognen uden for 2 timer i streg!
Min lille pige har vist sit sande jeg - det uden mavepine. Og det er et fantastisk lille væsen, vi er blevet begavet med herhjemme. Hun fås ikke mere mild, glad, nysgerrig og veltilpas!
Elvira - dit dejlige tøsebarn!
Jeg må lige fejre det med at løbe tre gange rundt om computeren med lydløst løftede jubelarme:
Elvira har haft sit livs første dag uden mavesmerter!!!
Som altså ingen smerter, mavekramper eller gråd. Som i ligge og pludre med lyskæden og sprælle lykkelig med benene, som i at udøve disciplinen to hænder i munden samtidig og boble sæbeskum ud mellem læberne med små smil og selvtilfreds pludren. Som i sove i barnevognen uden for 2 timer i streg!
Min lille pige har vist sit sande jeg - det uden mavepine. Og det er et fantastisk lille væsen, vi er blevet begavet med herhjemme. Hun fås ikke mere mild, glad, nysgerrig og veltilpas!
Elvira - dit dejlige tøsebarn!
Abonner på:
Opslag (Atom)