Forårsfornemmelser

Gennem længere tid har jeg været en ret illoyal bruger af Aarstiderne. I stedet for at tilmelde mig en fast kasse via abonnement, har jeg holdt mig til enkeltkøb af den frugtkasse her og en mixkasse dér, blandet med lidt ekstra varer nu og da.

Men da jeg skulle bestille ekstra frugt i fredags til den nye søndagslevering (yes!), faldt jeg også over en ny grøntsagskasse, der hed "Kiselkassen". Den havde ikke nogen beskrivelse af ugen indhold, men til gengæld skulle alt indhold komme fra det samme sjællandske biodynamiske landbrug, Kiselgården. Et ungt par er gået sammen med mandens forældre på den fædrene gård om at levere året rundt og også forsøge nogle af de lidt mere utraditionelle grøntsager, når vi taler dansk produktion.

Dét gjorde mig nysgerrig. Og det vækkede genklang hos mig, i forhold til mine romantiske drømme om at samle ind og dyrke mad selv i højere grad. Her er så et ungt par, der faktisk gør alvor af det og går op i deres livsprojekt med alt deres vilje og mod. Endda ligger deres gård få kilometer fra min barndomsby, så jeg røg lige på et abonnement af deres kasse uden at ane, hvad den kom til at indeholde, ud over at det nok måtte blive en god del rodfrugter, årstiden taget i betragtning.

I dag kom kassen så og jeg blev ikke skuffet. Det første, jeg tog op, var en plastæske med de fineste, sprøde, håndplukkede tallerkensmækkere. Lysende orange, erotiske, fine og sensuelle blomster, som man slet ikke kan forestille sig fra et dansk drivhus i slutningen af marts. Jeg blev så glad og forårsstemt, og det kun bedre af at den næste lille pose indeholdt grønne, spæde ramsløgsskud. vi har brugt af dem allerede som drys på spejlæggene til frokost og igen her til aften, hvor vi fik stegte gulerødder med rødløg, spæd spinat fra potte netop ramsløg, alt sammen fra Kiselgården, blot tilsat mandler fra pose i skabet.

Herudover var der hvide rødbeder (som vel så bør hedde hvide beder?), jordskokker og kartofler. Skønt at have gode grundgrøntsager klar til ugens madladning! Der fulgte en fint, personligt nyhedsbrev med om ugens gang på gården. Læs meget mere om Kiselgården her: www.kiselgaarden.dk. De skulle også været at finde på Facebook og instragram. Jeg er ikke selv bruger af disse medier, men se dejlige billeder fra hverdagen på Kiselgården her: http://instagram.com/kiselgaarden#

Ludvig blev meget inspireret til aften, hvor jeg havde pyntet torskefileterne med de fine tallerkensmækkere. Han hentede ekstra persille og forsøgte sig som madkunstner uden at vide det fjerneste om Nyt nordisk køkken eller Michelin:

 

 

velbekomme!

 

Hmm, måske skulle jeg tilmelde mig farmerdating? Jeg vil også gerne være frue på en økogård! :-)

 

Tilbage igen - tror jeg nok

Puha, det blev virkelig en længere pause. Jeg har haft så dårlig samvittighed over for mig selv over ikke at opdatere min blog. Det bliver sværrere og sværrere at tage pennen op igen, som tiden går. Jeg har overvejet, om jeg skulle lukke bloggen helt, men da jeg tydeligvis heller ikke har kunne tage mig sammen til dette, forsøger jeg nu at tage tråden op igen.

De grønne pilfingre blev af samme årsag kun til en lille spire, som sygnede hen af vandmangel og fraværende pleje. Denne blog er derfor sendt vemodigt til de evige køkkenhaver. Jeg må indse, at jeg ikke duer til at blogge om et special-emne, men blot behøver dette sted til at vende de tanker og oplevelser, som jeg går med i nuet, frem for at sætte mig selv i endnu flere forpligtelser, end dem, jeg valgte, da jeg blev alene-mor til to.

Efter den mest grå og solskinsløse vinter i mands minde, øjner jeg nu forårslyset for enden af tristessen. Elvira er startet i børnehave for anden gang forrige uge, og denne gang i det mest vidunderlige børnehjem med klaver, åben pejs, kanariefugle, spisekøkken, sæbeskåle af muslingeskaller, yderdøre uden børnelåse, fritgående høns på legepladsen og frimodige, selvhjulpne børn overalt uden stueopdeling eller anden skelen til principielle regler for reglernes skyld. Her er børnehaven familiens andet hjem, hvilket også allerede viser sig ved, at Elvira ikke har nogen planer om at følges med mig videre, når jeg kommer for at hente hende. jeg er fuld af fortrøstning!

Selv om bloggen har ligget helt fladt på maven, har vi selv haft fart på. Der er blevet sået, plukket, høstet, hæklet, rejst og fejret. Her er lidt fra det forgangne år i billeder:

Mælkebøttehøst til saft

Ludvig sår i vores lille bed

Syv år!

Sommer i Ålbæk

Strand, vand og sand

Med sandormen - alias "Hoppeloppen"

Ludvig bliver aldrig træt af stranden

Altid godt med mere vand

Mirabelle-høst i skellet

 

 

Smuk forening i gryden

Elvira med sin elskede før-fødselsdagsgave

Sommerhøst - alt er væk nu

Legetid

Efterårsræs

Hello you!

Elvira 3 år

 

I fri luft

Min førstefødte!

Fødselsdagsgave til Elvira - hæklet

Vinter

Fødselsdagskort til morfar

Endelig sne

Rummand?

Sideskud

Bloggen lever desværre en hensygnende tilværelse. På det sidste har den sat et sideskud. Ludvig og jeg er blevet enige om at starte en blog sammen med et mere tematiseret emne, nemlig alt det vi samler udenfor for at spise det.

Du kan følge vores jagt her: http://pilfingrene.blogspot.dk/

Juleræs

Vi har ikke stået i køer for at bytte gaver i dag. Vi har ikke handlet desperat ind efter tre lukkedage. Vi har flyttet rundt.

Vores dejlige venner her fra byen troppede op hele familien på fire og hjalp os med at bytte rundt på alle mine og Ludvigs ting. Der blev spillet tetris med Ludvigs seng, der blev skruet skruer og båret kasser og reoler. Der blev tænkt og der blev løftet i flok. Og der blev ikke bandet eller mukket. Det var en ren fornøjelse. Enhver teambuilding-leder ville have været stolte af vores hold.

Nu har Ludvig sit eget drengeværelse. Det gør ikke noget, at mors bogreol og lille skrivebord stadig står der. For han har sit eget værelse med sin egen dør, som han kan lukke, hvilket han og Olivia straks gjorde, da værelset stod klar til ham. Det er rart med privatliv, når man skal samle puslespil sammen.

Jeg har til gengæld fået min store familieseng ind i et hjørne af Elles nye værelse. Hun tog det hele meget pænt, selvom hun ikke kunne forstå, hvor min seng var blevet af, da vi hyggede på Ludvigs værelse her til aften. Nu sover de begge i hver sit værelse, og det var ikke sværere at putte her til aften, end nogen anden aften. Til gengæld forstyrrer Elle ikke Ludvig så meget, når hun råber "MOAR, skifte bleeeeeeeeeeeee", "Moaaarrrr!" eller "Ha' dyne påååååå!" med 100 decibel. Det meste af Elles kommunikation foregår i bestemt bydeform i disse uger...

Nu skal der til gengæld slappes af. For vi har holdt jul for familien for første gang, med alt hvad det indebærer af indkøb, juletræ, andestegning og overnattende gæster. Mor er træt nu. Meget træt og med en underlig snurrende mave efter alt for mange dage med fed mad, konfekt og chokolade. Førhen kunne jeg spise slik og julemad i dagevis uden bøvl, men den tid er vist forbi. Ærgeligt, for der er stadig mere ude i skabet...

Perlerier

Ludvig perler stadig. Heldigvis ved han endnu ikke, at seje drenge ikke sidder og nusser med perleplader. Måske er der ligefrem ved at ske et skifte i synet på perleplader og kønsopdeling... Det ville i hvert fald være skønt. Foreløbig har et halvt år i SFO ikke fået ham til at tage afstand fra denne beskæftigelse.

Det er heller ikke gået Elles opmærksomhed forbi. Og så er det jo heldig at have en ivrig storebror, der hellere end gerne vil lære én af sætte perler på en plade. Jeg ved ikke, hvem af dem, der var mest optaget.

Luksusfælden truer

Hjælp! Vil nogen med revisorbaggrund og strengt blik skynde sig forbi mit hjem i weekenden og give mig en voksen gennemgang af min økonomi?? Har lige taget den seriøse mine på, logget på netbanken, regnet, flyttet rundt, tømt opsparingskontoen og sat bilforsiking til betaling på mandag (knapt 13000 - what?? Bare fordi jeg aldrig har kørt bil før? Jeg har en politimands underskrift på, at jeg godt kan køre - jeg kan stadig huske, da han underskrev mit kørekort!)

Når jeg så kigger på min fine kontooversigt, kan jeg ikke huske, at det så så sort ud (nå nej, rødt ud), siden jeg var på SU seks år i træk. Hvordan skal vi lige hænge sammen indtil børnepengene? Hvornår var det sidst, jeg havde voksenbrillerne på og kiggede seriøst på min økonomi og dermed hele familiens?

Så sent som i forgårs tog jeg i den grad skyklapperne på, stoppede min røde jernhest ud for Rock og Uld og gik ind og købte 6 nøgler fantastisk, grønt kid-mohair til et sjal, som jeg jo slet ikke har brug for. Hallo! Jeg vidste jo godt, at den dér bilforsikring lå og spøgte samme weekend, som der er afdrag på realkreditlånet, og beløbet på budgetkontoen derfor stort set var et fiktivt tal. Men når jeg befinder mig i den butik, bliver jeg bare så begejstret, at jeg glemmer alt om finanser til fordel for sansning af det dejlige uldgarn og den gode atmosfære. Og selvom jeg havde lovet mig selv at køre lige til SFO herefter, stoppede jeg alligevel ved boghandlen for at købe det sidste bind af Murakamis 1Q84 - som om det ikke kunne vente til d. 20. ..! Det er jo bare en bog, for helv....

I den mindste har jeg nu taget tyren ved hornene og set sandheden i øjnene. Så må jeg så se, om jeg kan plukke håret af en skaldet de næste 20 dage. Noget må gøre, kursen må lægges om, og nu kan jeg ikke finde på flere dramatiske vendinger, så måske skulle jeg koncentrere mig om budget og madplan i stedet.

Det bliver et festligt efterår!

Faldet i syltekrukken

Vi er alle ok her i den lille familie - det vil sige, moderen er måske blevet en anelse skør - hun er nemlig faldet i syltekrukken.

Siden jeg skrev om min spontane mirabelle-syltning er jeg blevet mere eller mindre besat af at indsamle bær og frugt til saft og syltning. I praksis bliver det godt nok ikke til den store overflod, da jeg som oftest kun har et par timer i weekenderne til at samle ind. Men så kan jeg til gengæld også få adskillige aftener til at gå med at vaske, udstene, snitte, koge, si, mose, koge op, skolde glas og hælde på.

Resten af ugen holder jeg så øje med buske og træer i haven, på vejen til skole og vuggestue og hvor vi kommer i øvrigt. Jeg bladrer i mine to syltebøger, googler løs på nettet, og overvejer, hvordan jeg kan slippe afsted med at få et par timer til at plukke igen. I dagligdagen er der ikke en chance, og weekenderne er tit pakket med aftaler, støvsugning, indkøb og tøjvask. Men jeg må med skam melde, at alt det huslige bliver voldsomt underprioriteret pt. Hvorfor pudse vinduer, hvis man kan stå under et hyldetræ og fylde en kurv? Eller tage til Hedeland og plukke havtorn, som vi faldt over ved et tilfælde og som viser sig at være det nye sort inden for nordisk mad inde i staden. Havtorn syltetøj med æble har vist sig at være Ludvigs nye yndlings-pålæg, så vi må nok forsøge at finde tid til at plukke igen, inden det er for sent...

 

 

Havtorn-syltetøj fra gren til glas

Men det bedste er nu at stuve ungerne ind i bilen og drage hjem til mine forældre, blive forkælet, nyde at ungerne hygger sig og skamplukke fra deres have. Så kan man lave dejlig blomme-brombær-æblesaft med den smukkeste farve og smag på den letteste måde. Det er så nemt, at Ludvig også gider være med i forberedelserne, for det hele skal bare skyldes og skæres i grove stykker og så i gryden med det hele sammen med en sjat vand, så det ikke brænder på, og en vanillestang.

blommesaft mm fra træ til bord



 

Lige nu drømmer jeg om at plukke flere hyldebær og få prøvet rønnebærgele. Begge dele er proppede med C-vitaminer og hyldebærsaft er dejligt en blæsende regnvejrsdag. Så hvis jeg ikke skriver så meget herinde, så er jeg nok røget i syltekrukken igen. Om en måned er det hele overstået - og så kan det være, at jeg måske skulle overveje at kigge lidt på mit hjem uden skyklapper bevæbnet med en solid spand sæbevand.