Det blev de så, da jeg havde puttet Elvira og bagefter skulle han lige tegne lidt på bagsiden. Så jeg snuppede lige fem minutter på computeren - man er vel en ordentlig Netoman. De fem minutter blev til en halv time, og jeg hørte kun efter med et halv øre og dertilhørende m-hm'er på passende steder, mens Ludvig fortalte mig om kraner og skattekister og fisk og geværer og sabler og en del mere, som jeg med skam at melde må sige, jeg ikke hørte, hvad var.
Men da det så blev sengetid og jeg fik set hans tegning, fortrød jeg min halvhjertede deltagelse. For Ludvig havde tegnet en film, der hed Nemo 2!
Her forklarer han mig, at han står med to skattekister med 17 (!) guldmønter i, og at jeg står ved siden af med en skattekiste, som også er fuld med guldmønter. I mellem os står den store kran, som hejser skattekister op fra piratfiskenes skattekammer! Så tilsidst har de ikke flere skattekister og vi har fem!
En interessant detalje er, at de fire piratfisk dog er Elvira, Ludvig, undertegnede og farfisken. Da Ludvig ikke har nogen far måtte det i stedet være onkel Kristian, der kunne være den store fisk. Vi ser lidt bekymrede ud over, at Ludvig og jeg stjæler alle vores skattekister fra os... Det er også en smule forvirrende for mig, men jeg ville meget gerne se filmen.
Plakaten må ikke hænges op, for den ene side med Nemo og familie er plakaten til filmen og den anden side er Nemo 2 filmen.
Og så skulle der lige tilføjes lidt flere guldpenge for en god ordens skyld:
Jeg skal nok vende tilbage med en premieredato, når den er fastlagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar