Elvira havde været der med børnehaven og ville meget gerne derhen igen. Ludvig ville absolut ikke med. Han syntes det lød møgkedeligt. Men jeg trumferede igennem med mest irriterende mor-logik, idet jeg mindede ham om alle de gange Elvira og jeg henter ham til spejder, legeaftaler og fødselsdage rundt omkring i hele byen uden at brokke os. Så han gik surmulende og under protest med ned ad trappen.
Men udenfor var søndagsregnen indstillet og solen lurede lige bag skyerne. Så vi besluttede os for at cykle ned fra vores vandtårnsbjerg til den gamle bydel. Og vi var ikke kommet hundrede meter hen af vejen, før Ludvig var i fuldt humør. utroligt, hvad frisk luft kan gøre for en otte-årig dreng!
Vi var der lige efetr åbningstid og fik det hele for os selv den første time. Ved første øjekast så det ret lille og klemt ud, men de små kroge og hjørner gemte på alle mulige overraskelser og finurligheder. Vi startede med plus-plus-bordet, hvor Elvira byggede et fængsel, jeg byggede en regnbue og Ludvig byggede en vild robot, der hele tiden fik nye evner og udstyr.
Herefte rgik vi i boble-lysbad. Det var en meget fin, interaktiv installation med hivde plastbolde og lyskilde i bundet af badet, der skiftede i roligt tempo mellem alle regnbuens farver. Man kunne også vælge mellem de fire mest brugte farver ved at trykke på et farvet mærke på hver side af karret. Ungerne elskede det og brugte meget tid her med at skifte badet fra gul syre til rød lava og blåt is. Den grønne knap virkede desværre ikke. Men det gav ikke skår i glæden.
Man kunne trække sorte gardiner for og tanken var, at børnene skulle sidde roligt i kuglerne og opleve farvernes skiften. Men mine børn ville hellere tage hovedspring og skifte farve i farten eller begraves helt i lyshavet.
Ved siden af var det lavet et meget inspirerende hyggehjørne helt i hvidt. Her dominerede de bløde puder og madrasser og hæklede dyr gjorde deres til at give en god hyggestemning. Der var i det hele taget mange hæklede elementer med bolde, dyr og puffe. Jeg fik på stedet lyst til at hækle sådan en stribet puf, hvilket passer fin med, at jeg netop er ved atw hæfte 100 ender på mit nyeste sofatæppe og er klar til et nyt projekt.
![]() |
Igen ville mine børn hellere tumle end at finde roen. De er vist ikke helt grebet af mindfulness-bølgen endnu... |
![]() |
Sådan nogle bolde skal jeg da også lave! |
![]() |
Og sådan en puf - men med ordentlig farveskift, så cirklen ikke skrider. |
![]() |
Denne krokodille var virkelig skøn! Opskriften ville jeg meget gerne have, da virkelig der var tænkt over øjenparti og ben. |
Der var i det hele taget tænkt meget over alle sanser fra alt det, man kunne røre ved med hele kroppen til farver- og synsoplevelser, sansetelt med fine lommer og velkrofigurer, der kunne flyttes rundt på den indre teltdug, magnetisk væg-kuglebane, spejlgang, gardingange og tumledyr. vi endte med at tumle rundt i to timer, inden cyklede hjem på bakketoppen igen.
![]() |
Hvad er op, og hvad er ned? |
Hermed anbefalet til en regnvejrsdag - især til børn i børnehavealdereen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar