fredag den 28. september 2012

Luksusfælden truer

Hjælp! Vil nogen med revisorbaggrund og strengt blik skynde sig forbi mit hjem i weekenden og give mig en voksen gennemgang af min økonomi?? Har lige taget den seriøse mine på, logget på netbanken, regnet, flyttet rundt, tømt opsparingskontoen og sat bilforsiking til betaling på mandag (knapt 13000 - what?? Bare fordi jeg aldrig har kørt bil før? Jeg har en politimands underskrift på, at jeg godt kan køre - jeg kan stadig huske, da han underskrev mit kørekort!)

Når jeg så kigger på min fine kontooversigt, kan jeg ikke huske, at det så så sort ud (nå nej, rødt ud), siden jeg var på SU seks år i træk. Hvordan skal vi lige hænge sammen indtil børnepengene? Hvornår var det sidst, jeg havde voksenbrillerne på og kiggede seriøst på min økonomi og dermed hele familiens?

Så sent som i forgårs tog jeg i den grad skyklapperne på, stoppede min røde jernhest ud for Rock og Uld og gik ind og købte 6 nøgler fantastisk, grønt kid-mohair til et sjal, som jeg jo slet ikke har brug for. Hallo! Jeg vidste jo godt, at den dér bilforsikring lå og spøgte samme weekend, som der er afdrag på realkreditlånet, og beløbet på budgetkontoen derfor stort set var et fiktivt tal. Men når jeg befinder mig i den butik, bliver jeg bare så begejstret, at jeg glemmer alt om finanser til fordel for sansning af det dejlige uldgarn og den gode atmosfære. Og selvom jeg havde lovet mig selv at køre lige til SFO herefter, stoppede jeg alligevel ved boghandlen for at købe det sidste bind af Murakamis 1Q84 - som om det ikke kunne vente til d. 20. ..! Det er jo bare en bog, for helv....

I den mindste har jeg nu taget tyren ved hornene og set sandheden i øjnene. Så må jeg så se, om jeg kan plukke håret af en skaldet de næste 20 dage. Noget må gøre, kursen må lægges om, og nu kan jeg ikke finde på flere dramatiske vendinger, så måske skulle jeg koncentrere mig om budget og madplan i stedet.

Det bliver et festligt efterår!

onsdag den 26. september 2012

Faldet i syltekrukken

Vi er alle ok her i den lille familie - det vil sige, moderen er måske blevet en anelse skør - hun er nemlig faldet i syltekrukken.

Siden jeg skrev om min spontane mirabelle-syltning er jeg blevet mere eller mindre besat af at indsamle bær og frugt til saft og syltning. I praksis bliver det godt nok ikke til den store overflod, da jeg som oftest kun har et par timer i weekenderne til at samle ind. Men så kan jeg til gengæld også få adskillige aftener til at gå med at vaske, udstene, snitte, koge, si, mose, koge op, skolde glas og hælde på.

Resten af ugen holder jeg så øje med buske og træer i haven, på vejen til skole og vuggestue og hvor vi kommer i øvrigt. Jeg bladrer i mine to syltebøger, googler løs på nettet, og overvejer, hvordan jeg kan slippe afsted med at få et par timer til at plukke igen. I dagligdagen er der ikke en chance, og weekenderne er tit pakket med aftaler, støvsugning, indkøb og tøjvask. Men jeg må med skam melde, at alt det huslige bliver voldsomt underprioriteret pt. Hvorfor pudse vinduer, hvis man kan stå under et hyldetræ og fylde en kurv? Eller tage til Hedeland og plukke havtorn, som vi faldt over ved et tilfælde og som viser sig at være det nye sort inden for nordisk mad inde i staden. Havtorn syltetøj med æble har vist sig at være Ludvigs nye yndlings-pålæg, så vi må nok forsøge at finde tid til at plukke igen, inden det er for sent...

 
 
Havtorn-syltetøj fra gren til glas
Men det bedste er nu at stuve ungerne ind i bilen og drage hjem til mine forældre, blive forkælet, nyde at ungerne hygger sig og skamplukke fra deres have. Så kan man lave dejlig blomme-brombær-æblesaft med den smukkeste farve og smag på den letteste måde. Det er så nemt, at Ludvig også gider være med i forberedelserne, for det hele skal bare skyldes og skæres i grove stykker og så i gryden med det hele sammen med en sjat vand, så det ikke brænder på, og en vanillestang.






blommesaft mm fra træ til bord

 
Lige nu drømmer jeg om at plukke flere hyldebær og få prøvet rønnebærgele. Begge dele er proppede med C-vitaminer og hyldebærsaft er dejligt en blæsende regnvejrsdag. Så hvis jeg ikke skriver så meget herinde, så er jeg nok røget i syltekrukken igen. Om en måned er det hele overstået - og så kan det være, at jeg måske skulle overveje at kigge lidt på mit hjem uden skyklapper bevæbnet med en solid spand sæbevand.