Spændende dage pt, kan jeg kun sige...
For en uge siden blev jeg klar over, at jeg først kan få plads til lilletøsen på de to valgte institutioner, når hun skal konfirmeres (eller i hvert fald til næste forår - who cares?). Så jeg konverterede det ene valg til en garantiplads efter samtale med Pladsanvisningen. Mandag aften, seks dage efter, har de så allerede fundet en plads til hende - fra på fredag!! Jeg mener, ungen er 7 måneder, og jeg havde fortalt, at jeg først skal bruge pladsen sidst i august..
Nå. fred være med det. Så måtte jeg jo eventuelt bruge mine fyrstelige barselsdagpenge på en plads, som jeg ikke vil bruge her hen over juli måned. For hvem fa...en kører sit lille barn ind på 14 dage for bagefter at gå på tvungen lukkeferie de næste to unger efter diktat fra de københavnske politikere, der har bevilliget fælles sommerferie for alle Københavns børnefamilier i uge 29 og 30. Jeg gør i hvert fald ikke. Så kan man jo starte forfra igen 1. august med indkøringen.
Men! Ja, for der er jo et men. Pladsen ligger i den anden ende af Amager, som også er modsat retning af mit arbejde. 3 km hver vej 2 gange om dagen på cykel med 2 afleveringer giver lige 12 kilometer gratis motion og 2 timer ud af hverdagen til hente-bringning som absolut minimum (skrige-smiley)
Hmm, det er sådanne dage, jeg elsker at være enlig mor til to uden bil. Selvom bilen sikkert ikke ville have hjulpet, da jeg så nok bare ville sidde fast i vejarbejds-køer, som findes på hver anden gade i disse måneder.
Jeg måtte trøstespise resten af min dejlige italienske is, mens min hjerne gik i koma ved tanken om, hvordan det næste år ville blive. Næste morgen konstaterer jeg så, at min hjerne var så blæst, at jeg ikke kunne lukke frysedørslågen ordentlig. Ud røg resten af mit dejlige økologiske lammekød, købt af en kollega til slagtepris sidste jul. (tude-smiley). Kun lammekøllen inderst inde havde klaret nattens strabadser. Og vi fik kanelsnegle til morgenmad, nu hvor de jo var tøet op.
Et opkald til Pladsanvisningen gjorde ikke humøret bedre. Godt at jeg kun havde sovet 5½ time samme nat, for så var min dag da allerede ødelagt inden. Nej, man tager ikke særlig hensyn til enlige med to børn uden bil. Nej, man kan ikke se på afstanden og transporttiden, og der kan ikke laves noget om, for så rygtes det, og så vil alle bare ringe og beklage sig over den tildelte plads. Og nå, så skulle du nok ikke have valgt garantiplads...
Surt sjov moster Britt. Jeg besluttede mig for at se, om der var institutioner tættere på med en kort venteliste, som jeg kunne genopskrive hende på bagerst på listen. Og opdagede så, at der lå en institution 5 minutters cykling fra min bopæl uden venteliste? Et opkald viste, at det var en ren garanti-institution, og de ville også blive almindelig vuggestue med venteliste til august. Og de manglede da i øvrigt børn fra 3. uge i august....
Gentager det lige: .....
Lederen ville gerne have os, da vi er lokale og de gerne vil have børn, der fortsætter lidt længere end bare indtil de får en ny plads. Så hun henviste til en bestemt person på pladsanvisningen og foreslog at kontakte dem igen. Det er så gjort med en mail - men helt ærligt? Jeg tror ikke en bønne på, at de kunne finde på at være så fleksible at tage hensyn til afstanden, når de allerede har sendt mig et brev med tilbud. Og lur mig, om der ikke i morgen er en forælder i den anden ende af Amager, der modtager brev med garantiplads på den institution, som ville have passet mig og Elvira...
Sådan er livet fuld af morskab. Godt at vi stadig er snottede, Elvira og jeg. Så kan ingen se det, hvis vi skulle komme til at græde lidt af grin.
onsdag den 29. juni 2011
onsdag den 22. juni 2011
Om Løbedillen
De sidste par år er Amager Fælled blevet shinet kraftigt op med renoverede stier, som med vold og magt har fået fordoblet deres bredde og gruset underlaget, så man ikke får sop på en regnvejrsdag.
Det er fint for os, der skal krydse fælleden hver dag. Det er også fint for de religiøse sundhedsdyrkere. Førhen mødte man mest nogle politiaspiranter på tvangsløbetur fra politiskolen, men efter afdelingen er blevet omlagt til uropatruljernes homebase, er der ingen fare for at møde ordensmagten mere. Uroerne løber åbenbart kun efter demonstranter?
Til gengæld vælter det efterhånden med fritidsløbere i alle aldre, afskygninger og udklædninger. Skolen sender ungerne afsted i første time på en motionsrunde, som kun 1-klasserne føler sig kaldet til at løbe. Resten af dem går turen, mens diverse sladder og spil-tips udveksles undervejs. Gamle mænd løber med pandebånd og grå kondibukser eller bare deres almindelige lærredsshorts, mens min egen generations fædre og mødre knokler afsted i smart mærke-løbetøj.
Ludvig har ikke kommenteret på det, får i dag. Pludselig spørger han i midlertid med let forundring:
- Mor, hvorfor er der så mange voksne, der kan lide at løbe?
- øh... Det er nok fordi, de ikke vil være tykke, svarer jeg tøvende.
Men helt ærligt, så aner jeg det ikke rigtigt. Fordi det er moderne, er det svar, der ligger først på tungen. Men det kan jeg jo ikke forklare en femårig. Jeg spurgte en familiefar, der er et sted midt i 40'erne, da vi nåede hjem i gården. Han sad og pustede på en bænk, mens ipod'en stadig hang i ørene.
- Fordi vi gerne vil være unge, grinede han - Det skulle jo være godt for mange ting.
Selv er jeg ikke medlem af fittnessreligionen. Jeg hader at løbe. Det gør ondt i lungerne, og stikker i ryggen. Og man bliver forpustet uden at have det sjovt. Jeg løber som regel kun efter bussen, når der ikke er børn involveret, men synes ellers, at det er sjovt at lege på græsplænen. Jeg spiser slik hver aften og kigger aldrig på fedtprocenten, når jeg handler ind. Alligevel er jeg ikke gået hen og blevet tyk. Det kan være, at det er motion nok i sig selv at være enlig mor til to. Sofaen bliver i hvert fald ikke slidt op foreløbig.
Hvis nogen af jer ved, hvorfor de voksne gider bruge så meget af deres dyrebare fritid til at pine sig selv med løbesko på, så skriv endelig. Så skal jeg give budskabet videre til sønnike - som i øvrig også hader at løbe...
Det er fint for os, der skal krydse fælleden hver dag. Det er også fint for de religiøse sundhedsdyrkere. Førhen mødte man mest nogle politiaspiranter på tvangsløbetur fra politiskolen, men efter afdelingen er blevet omlagt til uropatruljernes homebase, er der ingen fare for at møde ordensmagten mere. Uroerne løber åbenbart kun efter demonstranter?
Til gengæld vælter det efterhånden med fritidsløbere i alle aldre, afskygninger og udklædninger. Skolen sender ungerne afsted i første time på en motionsrunde, som kun 1-klasserne føler sig kaldet til at løbe. Resten af dem går turen, mens diverse sladder og spil-tips udveksles undervejs. Gamle mænd løber med pandebånd og grå kondibukser eller bare deres almindelige lærredsshorts, mens min egen generations fædre og mødre knokler afsted i smart mærke-løbetøj.
Ludvig har ikke kommenteret på det, får i dag. Pludselig spørger han i midlertid med let forundring:
- Mor, hvorfor er der så mange voksne, der kan lide at løbe?
- øh... Det er nok fordi, de ikke vil være tykke, svarer jeg tøvende.
Men helt ærligt, så aner jeg det ikke rigtigt. Fordi det er moderne, er det svar, der ligger først på tungen. Men det kan jeg jo ikke forklare en femårig. Jeg spurgte en familiefar, der er et sted midt i 40'erne, da vi nåede hjem i gården. Han sad og pustede på en bænk, mens ipod'en stadig hang i ørene.
- Fordi vi gerne vil være unge, grinede han - Det skulle jo være godt for mange ting.
Selv er jeg ikke medlem af fittnessreligionen. Jeg hader at løbe. Det gør ondt i lungerne, og stikker i ryggen. Og man bliver forpustet uden at have det sjovt. Jeg løber som regel kun efter bussen, når der ikke er børn involveret, men synes ellers, at det er sjovt at lege på græsplænen. Jeg spiser slik hver aften og kigger aldrig på fedtprocenten, når jeg handler ind. Alligevel er jeg ikke gået hen og blevet tyk. Det kan være, at det er motion nok i sig selv at være enlig mor til to. Sofaen bliver i hvert fald ikke slidt op foreløbig.
Hvis nogen af jer ved, hvorfor de voksne gider bruge så meget af deres dyrebare fritid til at pine sig selv med løbesko på, så skriv endelig. Så skal jeg give budskabet videre til sønnike - som i øvrig også hader at løbe...
Den Store Sneglejagt - afsnit III
Så er det tid for en lille status på vores sommerjagt på Vinbjergsnegle.
Vi har efterhånden lært, at en morgen efter aften- eller natteregn er det optimale tidspunkt at finde de vandrende snegle på stien, når vi drager mod børnehaven. Jeg er nu altid bevæbnet med en vandfast pen, og vi har fået tilføjet en del nye venner til vores lille sneglegruppe.
Her kommer lidt dokumentation:
Vi har ikke genset nogen af vores snegle igen, så jeg er lidt i tvivl, om sneglehusene ikke tager imod min vandafvisende pen, og vi i virkeligheden render rundt og omdøber de samme fem snegle igen og igen. Men pyt, vi har det sjovt imens.
Vi har efterhånden lært, at en morgen efter aften- eller natteregn er det optimale tidspunkt at finde de vandrende snegle på stien, når vi drager mod børnehaven. Jeg er nu altid bevæbnet med en vandfast pen, og vi har fået tilføjet en del nye venner til vores lille sneglegruppe.
Her kommer lidt dokumentation:
Ship og Ib - som vi bragte sammen i arrangeret ægteskab. Ship kravlede målrettet lige hen over Ib, og så skete der ikke mere...
Jumbo - Vi har jo allerede tidligere Jungo. men Ludvig insisterede
Med glad reference til én af Ludvigs yndlingsfilm - Discoormen.
Efter en god ven
Efter den gode vens tvilling - og dermed også en ven
Vi har ikke genset nogen af vores snegle igen, så jeg er lidt i tvivl, om sneglehusene ikke tager imod min vandafvisende pen, og vi i virkeligheden render rundt og omdøber de samme fem snegle igen og igen. Men pyt, vi har det sjovt imens.
tirsdag den 21. juni 2011
Travle dage
Vi er her stadig - tror jeg nok. Vi har fundet mange snegle og givet mange navne, og vi har også haft tid til at besøge søde mennesker. Men mest har vi været syge. Elvira har bådet haft opkast med høj feber og senest en sej omgang forkølelse, der har holdt os begge vågne de sidste par nætter. Nu er hun vist ovre det værste og har sovet fint hele aftenen. Ludvig og jeg har også fået vores del af snotten, men har ikke været påvirkede på samme måde. Men hvad er det egentlig for noget med sommerforkølelser?? Nu er det jo endelig sommer, så det gider vi altså ikke mere!
Ellers ruller tøsen derudaf. Nu hvor hun selv kan bestemme, om hun vil ligge på ryg eller mave, er det efterhånden ok for hende at ligge på maven og lege nu og da også. Og benene er også blevet mere aktive i underlaget, så hun begynder nok snart at blive optaget af at komme mere op i kravlestilling og dreje sig om sig selv.
Jeg har planer om et par indlæg om hyldeblomstsaft fra forrige weekend og vores løbende sneglejagt. Men det bliver en anden aften for behovspyramiden dikterer søvn.
Ellers ruller tøsen derudaf. Nu hvor hun selv kan bestemme, om hun vil ligge på ryg eller mave, er det efterhånden ok for hende at ligge på maven og lege nu og da også. Og benene er også blevet mere aktive i underlaget, så hun begynder nok snart at blive optaget af at komme mere op i kravlestilling og dreje sig om sig selv.
Jeg har planer om et par indlæg om hyldeblomstsaft fra forrige weekend og vores løbende sneglejagt. Men det bliver en anden aften for behovspyramiden dikterer søvn.
mandag den 13. juni 2011
Fra arkivet
Forleden skulle jeg finde et videoklip, som Ludvig gerne ville se, og så faldt jeg over et lille klip taget fra mit gode gamle Sony kompakte kamera, som gik til de evige kameramarker tidligere i år. Da det er taget fra et foto-kamera, er kvaliteten ikke den bedste, men mit hjerte smelter, når jeg ser min søn, knapt 2 år gammel ligeligt optaget af maden og fortællingen fra turen i Zoo.
Tænk, at han har været så lille og cute! Og bemærk hvordan han allerede dengang omhyggeligt sorterede alle tomaterne fra, når han spiste tomattærte - og at intet kunne distrahere ham fra hans mad.
Tiden går alt for stærkt. Nu løber han rundt i gården hele dagen og leger med de andre unger, og jeg ser ham kun, når han har slået sig eller når han modvilligt kommer op for at tanke ny energi på motoren.
I dag har Elvira for alvor taget fat på at rulle begge veje. Det var tilfældigt, hvor hun havnede, men det bragte hende nye spændende steder hen, hvor hun kunne pille (og slå hovedet), så det varer nok ikke længe, før årsagssammenhængen går op for hende. Og så skal jeg altså til at få ordnet på den reol! Tiden går sandeligt alt for stærkt også med hende!
lørdag den 11. juni 2011
Opskrift på stærk mand
Jeg giver ordet videre til Ludvig:
Man skal spise:
- 20 store broccoli
- 100 bøtter ristet løg
- 2 store flasker ketchup
- 1 ost
Så bliver man så stærk, at man kan løfte verdens største hus, som der kan bo 100 mennesker i - også samtidig med at de ligger og sover.
Så ved vi det.
Man skal ikke spise pølser, for så bliver man mindre stærk af det.
Tak Ludvig, for underholdningen ved middagsbordet. Selv var han glad for, at det ikke var ham, der skulle være verdens stærkeste mand endnu, for han kan ikke lide ost men elsker derimod pølser...
Man skal spise:
- 20 store broccoli
- 100 bøtter ristet løg
- 2 store flasker ketchup
- 1 ost
Så bliver man så stærk, at man kan løfte verdens største hus, som der kan bo 100 mennesker i - også samtidig med at de ligger og sover.
Så ved vi det.
Man skal ikke spise pølser, for så bliver man mindre stærk af det.
Tak Ludvig, for underholdningen ved middagsbordet. Selv var han glad for, at det ikke var ham, der skulle være verdens stærkeste mand endnu, for han kan ikke lide ost men elsker derimod pølser...
fredag den 10. juni 2011
Alt godt fra Amager
Hov, det er længe siden, jeg har haft tid til at give lyd fra os. Men vi har også haft travlt. Ludvig har trænet til det store Cirkus i børnehaven, og premieren løb af stablen i går til sommerfesten. Ludvig var en både farlig og modig fakir-tiger. han kunne springe gennem ringe af ild, gå på glødende kul og på et sømbrædt med bare poter (og sidste var et rigtigt sømbrædt!). Det var en stor dag for hele den lille familie, og vi har været helt flade i dag.
Elvira har følt sig inspireret af sin brors tigerspring og er gået igang med at øve sig i at rulle. Hun kan jo ikke fordrage at ligge på maven, så i stedet har hun ligget på ryggen og vendt sig først til venstre og så til højre, mens hun flyttede alt legetøjet fra side til side, indtil der ikke var mere inden for rækkevidde.
De sidste par dage er hun dog i stigende grad ved havnet på maven. Hun synes, at selve processen er ret sjov - altså at vende sig om på maven. Problemet er bare, at hun ikke tænker så langt frem. For når hun så ligger dér og rullet er overstået, bliver hun meget misfornøjet over at ligge på maven. Når jeg så endelig forbarmer mig over brokketøsen og hjælper hende med at trille tilbage på ryggen, går der ofte lige akkurat 10 sekunder, før hun ligger på maven igen... Så Elvira har haft travlt med at rulle om på maven og jeg har haft travlt med at skaffe mig ørenlyd ved at rulle hende tilbage igen.
Men her til aften skete der måske et mindre gennembrud. Hele to gange lykkedes det hende selv at komme tilbage på ryggen igen. Moderen var meget begejstret og jublede behørligt. Her til aften kigger jeg mig så om i stuen og sukker. Der er SÅ meget, der skal flyttes, når hun først begynder at trille omkring for alvor og kan få hendes små pilfingre i alting.
For hun piller! Hun piller i vaskemærker og snore og knurhår. Hun pilller i sin mors mund og sin brors briller. Hun piller små nullermænd op fra gulvet og i hvad som helst, hun ikke skal pille i. Hun piller langt mere end sin bror i samme alder. Han kastede alt fra sig...
Nå, men apropos tiger, så har hun taget springet ind i den sene babyalder for alvor. Hun har opdaget, at der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Det er hende, der laver lyden, når hun banker legetøjet ned i gulvet, eller vinden, når hun vifter med sine bøger og klude. Det er hende, der får spilleautomaten til at spille, når hun pander den én. Og det er hende, der får hunden til at springe op og gø, selvom hun ikke helt præcis har regnet ud, hvad hun egentlig gør. Men sjovt er det
Hun er også blevet vild med at komme i bad. For hun kommer i bad med storebror! Først fylder jeg kun karret en trediedel og drypper lidt olie i. Og så hopper ungerne ellers i, og de synes begge to, at det er en fest. Og så behøver jeg ikke holde på Elvira imens. Endelig en fordel ved at have to unger!
Vi har også fundet og navngivet flere vinbjergssnegle. De får deres eget indlæg snarest. Og i morgen skal vi på Fælleden og samle ind til hyldeblomstsaft og brændenællesuppe..
Elvira har følt sig inspireret af sin brors tigerspring og er gået igang med at øve sig i at rulle. Hun kan jo ikke fordrage at ligge på maven, så i stedet har hun ligget på ryggen og vendt sig først til venstre og så til højre, mens hun flyttede alt legetøjet fra side til side, indtil der ikke var mere inden for rækkevidde.
De sidste par dage er hun dog i stigende grad ved havnet på maven. Hun synes, at selve processen er ret sjov - altså at vende sig om på maven. Problemet er bare, at hun ikke tænker så langt frem. For når hun så ligger dér og rullet er overstået, bliver hun meget misfornøjet over at ligge på maven. Når jeg så endelig forbarmer mig over brokketøsen og hjælper hende med at trille tilbage på ryggen, går der ofte lige akkurat 10 sekunder, før hun ligger på maven igen... Så Elvira har haft travlt med at rulle om på maven og jeg har haft travlt med at skaffe mig ørenlyd ved at rulle hende tilbage igen.
Men her til aften skete der måske et mindre gennembrud. Hele to gange lykkedes det hende selv at komme tilbage på ryggen igen. Moderen var meget begejstret og jublede behørligt. Her til aften kigger jeg mig så om i stuen og sukker. Der er SÅ meget, der skal flyttes, når hun først begynder at trille omkring for alvor og kan få hendes små pilfingre i alting.
For hun piller! Hun piller i vaskemærker og snore og knurhår. Hun pilller i sin mors mund og sin brors briller. Hun piller små nullermænd op fra gulvet og i hvad som helst, hun ikke skal pille i. Hun piller langt mere end sin bror i samme alder. Han kastede alt fra sig...
Nå, men apropos tiger, så har hun taget springet ind i den sene babyalder for alvor. Hun har opdaget, at der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Det er hende, der laver lyden, når hun banker legetøjet ned i gulvet, eller vinden, når hun vifter med sine bøger og klude. Det er hende, der får spilleautomaten til at spille, når hun pander den én. Og det er hende, der får hunden til at springe op og gø, selvom hun ikke helt præcis har regnet ud, hvad hun egentlig gør. Men sjovt er det
Hun er også blevet vild med at komme i bad. For hun kommer i bad med storebror! Først fylder jeg kun karret en trediedel og drypper lidt olie i. Og så hopper ungerne ellers i, og de synes begge to, at det er en fest. Og så behøver jeg ikke holde på Elvira imens. Endelig en fordel ved at have to unger!
Vi har også fundet og navngivet flere vinbjergssnegle. De får deres eget indlæg snarest. Og i morgen skal vi på Fælleden og samle ind til hyldeblomstsaft og brændenællesuppe..
fredag den 3. juni 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)