søndag den 30. marts 2014

Forårsfornemmelser

Gennem længere tid har jeg været en ret illoyal bruger af Aarstiderne. I stedet for at tilmelde mig en fast kasse via abonnement, har jeg holdt mig til enkeltkøb af den frugtkasse her og en mixkasse dér, blandet med lidt ekstra varer nu og da.

Men da jeg skulle bestille ekstra frugt i fredags til den nye søndagslevering (yes!), faldt jeg også over en ny grøntsagskasse, der hed "Kiselkassen". Den havde ikke nogen beskrivelse af ugen indhold, men til gengæld skulle alt indhold komme fra det samme sjællandske biodynamiske landbrug, Kiselgården. Et ungt par er gået sammen med mandens forældre på den fædrene gård om at levere året rundt og også forsøge nogle af de lidt mere utraditionelle grøntsager, når vi taler dansk produktion.

Dét gjorde mig nysgerrig. Og det vækkede genklang hos mig, i forhold til mine romantiske drømme om at samle ind og dyrke mad selv i højere grad. Her er så et ungt par, der faktisk gør alvor af det og går op i deres livsprojekt med alt deres vilje og mod. Endda ligger deres gård få kilometer fra min barndomsby, så jeg røg lige på et abonnement af deres kasse uden at ane, hvad den kom til at indeholde, ud over at det nok måtte blive en god del rodfrugter, årstiden taget i betragtning.

I dag kom kassen så og jeg blev ikke skuffet. Det første, jeg tog op, var en plastæske med de fineste, sprøde, håndplukkede tallerkensmækkere. Lysende orange, erotiske, fine og sensuelle blomster, som man slet ikke kan forestille sig fra et dansk drivhus i slutningen af marts. Jeg blev så glad og forårsstemt, og det kun bedre af at den næste lille pose indeholdt grønne, spæde ramsløgsskud. vi har brugt af dem allerede som drys på spejlæggene til frokost og igen her til aften, hvor vi fik stegte gulerødder med rødløg, spæd spinat fra potte netop ramsløg, alt sammen fra Kiselgården, blot tilsat mandler fra pose i skabet.

Herudover var der hvide rødbeder (som vel så bør hedde hvide beder?), jordskokker og kartofler. Skønt at have gode grundgrøntsager klar til ugens madladning! Der fulgte en fint, personligt nyhedsbrev med om ugens gang på gården. Læs meget mere om Kiselgården her: www.kiselgaarden.dk. De skulle også været at finde på Facebook og instragram. Jeg er ikke selv bruger af disse medier, men se dejlige billeder fra hverdagen på Kiselgården her: http://instagram.com/kiselgaarden#

Ludvig blev meget inspireret til aften, hvor jeg havde pyntet torskefileterne med de fine tallerkensmækkere. Han hentede ekstra persille og forsøgte sig som madkunstner uden at vide det fjerneste om Nyt nordisk køkken eller Michelin:

 
 
velbekomme!
 
Hmm, måske skulle jeg tilmelde mig farmerdating? Jeg vil også gerne være frue på en økogård! :-)
 

søndag den 9. marts 2014

Tilbage igen - tror jeg nok

Puha, det blev virkelig en længere pause. Jeg har haft så dårlig samvittighed over for mig selv over ikke at opdatere min blog. Det bliver sværrere og sværrere at tage pennen op igen, som tiden går. Jeg har overvejet, om jeg skulle lukke bloggen helt, men da jeg tydeligvis heller ikke har kunne tage mig sammen til dette, forsøger jeg nu at tage tråden op igen.

De grønne pilfingre blev af samme årsag kun til en lille spire, som sygnede hen af vandmangel og fraværende pleje. Denne blog er derfor sendt vemodigt til de evige køkkenhaver. Jeg må indse, at jeg ikke duer til at blogge om et special-emne, men blot behøver dette sted til at vende de tanker og oplevelser, som jeg går med i nuet, frem for at sætte mig selv i endnu flere forpligtelser, end dem, jeg valgte, da jeg blev alene-mor til to.

Efter den mest grå og solskinsløse vinter i mands minde, øjner jeg nu forårslyset for enden af tristessen. Elvira er startet i børnehave for anden gang forrige uge, og denne gang i det mest vidunderlige børnehjem med klaver, åben pejs, kanariefugle, spisekøkken, sæbeskåle af muslingeskaller, yderdøre uden børnelåse, fritgående høns på legepladsen og frimodige, selvhjulpne børn overalt uden stueopdeling eller anden skelen til principielle regler for reglernes skyld. Her er børnehaven familiens andet hjem, hvilket også allerede viser sig ved, at Elvira ikke har nogen planer om at følges med mig videre, når jeg kommer for at hente hende. jeg er fuld af fortrøstning!


Selv om bloggen har ligget helt fladt på maven, har vi selv haft fart på. Der er blevet sået, plukket, høstet, hæklet, rejst og fejret. Her er lidt fra det forgangne år i billeder:

Mælkebøttehøst til saft

Ludvig sår i vores lille bed

Syv år!

Sommer i Ålbæk

Strand, vand og sand

Med sandormen - alias "Hoppeloppen"

Ludvig bliver aldrig træt af stranden

Altid godt med mere vand

Mirabelle-høst i skellet

 
 

Smuk forening i gryden

Elvira med sin elskede før-fødselsdagsgave

Sommerhøst - alt er væk nu

Legetid

Efterårsræs


Hello you!

Elvira 3 år
 

I fri luft

Min førstefødte!

Fødselsdagsgave til Elvira - hæklet

Vinter

Fødselsdagskort til morfar

Endelig sne

Rummand?