onsdag den 29. juni 2011

Når alting (næsten) ramler

Spændende dage pt, kan jeg kun sige...

For en uge siden blev jeg klar over, at jeg først kan få plads til lilletøsen på de to valgte institutioner, når hun skal konfirmeres (eller i hvert fald til næste forår - who cares?). Så jeg konverterede det ene valg til en garantiplads efter samtale med Pladsanvisningen. Mandag aften, seks dage efter, har de så allerede fundet en plads til hende - fra på fredag!! Jeg mener, ungen er 7 måneder, og jeg havde fortalt, at jeg først skal bruge pladsen sidst i august..

Nå. fred være med det. Så måtte jeg jo eventuelt bruge mine fyrstelige barselsdagpenge på en plads, som jeg ikke vil bruge her hen over juli måned. For hvem fa...en kører sit lille barn ind på 14 dage for bagefter at gå på tvungen lukkeferie de næste to unger efter diktat fra de københavnske politikere, der har bevilliget fælles sommerferie for alle Københavns børnefamilier i uge 29 og 30. Jeg gør i hvert fald ikke. Så kan man jo starte forfra igen 1. august med indkøringen.

Men! Ja, for der er jo et men. Pladsen ligger i den anden ende af Amager, som også er modsat retning af mit arbejde. 3 km hver vej 2 gange om dagen på cykel med 2 afleveringer giver lige 12 kilometer gratis motion og 2 timer ud af hverdagen til hente-bringning som absolut minimum (skrige-smiley)

Hmm, det er sådanne dage, jeg elsker at være enlig mor til to uden bil. Selvom bilen sikkert ikke ville have hjulpet, da jeg så nok bare ville sidde fast i vejarbejds-køer, som findes på hver anden gade i disse måneder.

Jeg måtte trøstespise resten af min dejlige italienske is, mens min hjerne gik i koma ved tanken om, hvordan det næste år ville blive. Næste morgen konstaterer jeg så, at min hjerne var så blæst, at jeg ikke kunne lukke frysedørslågen ordentlig. Ud røg resten af mit dejlige økologiske lammekød, købt af en kollega til slagtepris sidste jul. (tude-smiley). Kun lammekøllen inderst inde havde klaret nattens strabadser. Og vi fik kanelsnegle til morgenmad, nu hvor de jo var tøet op.

Et opkald til Pladsanvisningen gjorde ikke humøret bedre. Godt at jeg kun havde sovet 5½ time samme nat, for så var min dag da allerede ødelagt inden. Nej, man tager ikke særlig hensyn til enlige med to børn uden bil. Nej, man kan ikke se på afstanden og transporttiden, og der kan ikke laves noget om, for så rygtes det, og så vil alle bare ringe og beklage sig over den tildelte plads. Og nå, så skulle du nok ikke have valgt garantiplads...

Surt sjov moster Britt. Jeg besluttede mig for at se, om der var institutioner tættere på med en kort venteliste, som jeg kunne genopskrive hende på bagerst på listen. Og opdagede så, at der lå en institution 5 minutters cykling fra min bopæl uden venteliste? Et opkald viste, at det var en ren garanti-institution, og de ville også blive almindelig vuggestue med venteliste til august. Og de manglede da i øvrigt børn fra 3. uge i august....

Gentager det lige: .....

Lederen ville gerne have os, da vi er lokale og de gerne vil have børn, der fortsætter lidt længere end bare indtil de får en ny plads. Så hun henviste til en bestemt person på pladsanvisningen og foreslog at kontakte dem igen. Det er så gjort med en mail - men helt ærligt? Jeg tror ikke en bønne på, at de kunne finde på at være så fleksible at tage hensyn til afstanden, når de allerede har sendt mig et brev med tilbud. Og lur mig, om der ikke i morgen er en forælder i den anden ende af Amager, der modtager brev med garantiplads på den institution, som ville have passet mig og Elvira...

Sådan er livet fuld af morskab. Godt at vi stadig er snottede, Elvira og jeg. Så kan ingen se det, hvis vi skulle komme til at græde lidt af grin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar