mandag den 13. juni 2011

Fra arkivet

Forleden skulle jeg finde et videoklip, som Ludvig gerne ville se, og så faldt jeg over et lille klip taget fra mit gode gamle Sony kompakte kamera, som gik til de evige kameramarker tidligere i år. Da det er taget fra et foto-kamera, er kvaliteten ikke den bedste, men mit hjerte smelter, når jeg ser min søn, knapt 2 år gammel ligeligt optaget af maden og fortællingen fra turen i Zoo.




Tænk, at han har været så lille og cute! Og bemærk hvordan han allerede dengang omhyggeligt sorterede alle tomaterne fra, når han spiste tomattærte - og at intet kunne distrahere ham fra hans mad.

Tiden går alt for stærkt. Nu løber han rundt i gården hele dagen og leger med de andre unger, og jeg ser ham kun, når han har slået sig eller når han modvilligt kommer op for at tanke ny energi på motoren.

I dag har Elvira for alvor taget fat på at rulle begge veje. Det var tilfældigt, hvor hun havnede, men det bragte hende nye spændende steder hen, hvor hun kunne pille (og slå hovedet), så det varer nok ikke længe, før årsagssammenhængen går op for hende. Og så skal jeg altså til at få ordnet på den reol! Tiden går sandeligt alt for stærkt også med hende!

1 kommentar:

  1. Hvor er det skønt...får lige en tåre i øjenkrogen...det ligner så meget Rosalinas måde at snakke på. Skægt som de bare ligner hinanden...alle ungerne i den alder. Dejligt.

    Så fint han fortæller og spiser så fint.

    Hilsner
    Nyetider

    SvarSlet