fredag den 1. juli 2011

Reddet på målstregen

Der findes alligevel en gud på pladsanvisningen. Der var vist sket en fejl, og Elvira kunne alligevel godt få plads i nærheden!

Jeg tudede nærmest af lettelse, da den flinke dame ringede midt i ulvetimen, for at overbringe mig den fantastiske nyhed. Og jeg har endda hverken råbt af nogen eller truet med at klage eller belejre nogen eller noget.

Tænk, at vores liv alligevel kommer til at hænge sammen uden at vi skal holde fast med det yderste af neglene og jeg selv ville være ugens gæst i mine børns liv! På mandag tager vi derfor på besøg i Elviras fremtidige vuggestue, som ligger 2 minutter på cykel fra Ludvigs børnehave. D. 15. august starter indkøring og så er barslen forbi. 1½ måned tilbage kun! Heldigt, at det er de to bedste måneder af den danske sommer, som vi bare skal nyde i fulde drag i den lille familie, inden arbejds- og institutionslivet kalder for fuld skrue.

Chokolade må vist være på sin plads sådan en dag :-)

2 kommentarer:

  1. Ja, absolut. Chokolade er da på sin plads. Hvor bliver jeg glad for at læse at det lykkedes at få en plads i nærheden... Det andet kunne jo have slidt jer op på rekordtid... Glæde, glæde, glæde...

    SvarSlet
  2. Tak Heidi. Jeg fatter stadig ikke, at jeg kunne være så heldig. Hvis vi boede i nærheden af Onkel og Tante, tog jeg dog gerne den ekstra transporttid for at få mine unger til at gå hos jer. Tid er sådan en relativ størrelse.

    SvarSlet