I går aftes nåede jeg lige at få min skrækslagne søn inden for efter en sindsoprivende løbetur over gården midt i tordenvejret efter aftensmadsbesøg hos hans gode ven. Da vi havde befriet ham for det våde tøj og erstattet det med nattøj, satte en ildevarslende gurglen igang ude i badeværelset.
Jeg kender desværre allerede denne lyd fra sidste sommers skybrud i august. Der er vand på vej op! Det ville måske være til at forstå, hvis vi ikke lige boede på 1. sal med høj stuelejlighed nedenunder. Men da vi er den første, der er tilsluttet denne faldstamme, er mit badeværelse, det første sted, regnvandet kan slippe ud, når kloakkerne løber over. Og det gjorde de så i går aftes. Alt stod under vand. Min overbo filmede kloakken i kælderen, hvor dækslet sprang op, og vandet stod som springvand og hurtigt fyldte kældrene til op over første trappetrin.
Jeg så det ikke. For jeg skovlede på knæ i mit badeværelse. Jeg skovlede iskoldt kloakvand fra gulvet til toilettet. Først skovlede jeg med en fejebakke. så steg trykket og jeg skiftede til en stor plastikbøtte til mad. Men jeg kunne ikke følge med og vandet begyndte at skvulpe over den høje dørkant og ud i gangen, hvor jeg har planker. Tæpper og håndklæder blev kastet overalt i gangen og bøtten skiftet ud med en opvaskebalje. Så skovlede jeg med en opvaskebalje 1½-2 liter af gangen, så hurtigt jeg kunne få det over i toilettet, som er tilsluttet en anden faldstamme.
Da vandet nåede over til soveværelsesdøren, åbnede jeg hoveddøren og skreg HJÆLP!! ud i trappeopgangen. Min overbo stod hos mig 20 sekunder efter og løb efter flere tæpper og klude. Bagefter fik han lov at overtage en stund, så jeg kunne strække mine rysende mælkesyrede ben og hente flere håndklæder og tørre lidt op Ludvig tog det pænt, Han fik lov at se Ramasjang i stuen, mens himmel og jord stod i ét og lyn og torden rullede over os i ét væk. Overboens søn kom ned og kiggede med, mens vi skovlede på skift.
Efter en time var det overstået. Det regnede stadig, men ikke med samme styrke. Vi kunne nu lade vandet løbe ud af afløbet og overboen kunne gå op med sin søn. Jeg var våd og kold og havde mest brug for at varmt bad, men det kunne jeg selvfølgelig ikke lige få. I stedet fik jeg lagt Ludvig i seng og smidt mig på gulvet for at hvile benene.
Internettet var gået ned, men strømmen havde vi stadig. Nede i kælderen skvulpede vandet stille rundt i en kæmpe sø og man kunne høre naboer komme ud og gå igang med spande og og pumper. Jeg stak i de lange gummistøvler og gik ned for at tage mit vasketøj ned fra tørrerummene i kælderen, inden lugt og fugt gik i tøjet. Bagefter fik jeg vredet alle mine håndklæder og tæpper op og smidt dem i en bunke ud på trappen. En kop te og fire chokoladeæg senere gik jeg udmattet i seng og kunne høre stemmer og pumper summe nede i gården.
Sådan kan det altså også være at bo en en arkitektegnet, bevaringsværdig bygning, hvor nedløbsrørene fra taget er ført stilfuldt ind i bygningen og tilsluttet faldstammerne, så rørene ikke skal skæmme murværket. Måske havde man ikke skybrud i 1930érne? Jeg kunne i hvert fald godt bruge nogle ydre nedløbsrør, inden næste tordenstorm. Ellers må vi vist bygge os en båd og sejle væk i stedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar