Skovens dybe stille ro

Denne weekend har stået i skovens tegn. Lørdag var vi på besøg hos min søster Gitte og hendes søn Philip, og om eftermiddagen gik vi en tur langs åen hen til skoleskoven. Da Philips far var dreng, gik han på skolen og var med til at plante et træ for hver elev flere år i træk. Og nu er skoven vokset til og passer fint til en rundtur for de mindre børn. Vi fandt rigtig mange svampe, nogle af dem i smukke installationer, som vi ikke turde plukke med hjem, da vi ikke ved noget om svampe. Men se blot disse smukke, hvide, pikkede hatte:

Eller disse sjove kolonier:

Vi så også mange små dyr, såsom edderkopper, mariehøns, bænkebiddere og en endda en lille tudse inde i den stille granskov.

Granskoven var ganske lille, helt lige og opstammet og mindede om en katedral med sin søjlegange og den højtidelige, dunkle stilhed. Det var smukt og enkelt og her genbyggede vi på en klassisk grenhule og fandt masser af svampe og kogler.

Koglerne tog vi med tilbage til åen, så ungene kunne søsætte dem fra den ene side af træbroen og se dem sejle afsted med strømmen på den anden side, kuldsejle, gå på grund og komme på ret køl igen. Der er ikke noget som vand, og åen fulgte os næsten hele vejen tilbage, hvor Elviras trætte ben til sidst svigtede og mor måtte træde til som ridedyr.

Søndag eftermiddag tog vi i Boserup med min ældste veninde, Mette, og hendes familie. Ludvig havde taget sit støvsugerglas med fra sidste spejder, der foregik i samme skov og han håbede, at han kunne finde endnu flere frøer og tudser. Ludvig, Nilas og Olivia gik på jagt inde i den fugtige underskov, mens Elvira og jeg traskede i mudderpytter med vores støvler. Det viste sig dog hurtigt, at mine støvler var udtjent, da den ene flækkede i hælen og slap en mindre skylde indenbords. Godt, at solen var kommet frem og vejret var lunt, så sokken snart blev dejlig varm alligevel.

Vi havde kurs mod naturcentret, som kun ungerne havde været på med skole og SFO. Det viste sig at være to meget smukke, hvidkalkede gårdlænger med smukt stråtag og masser af oplevelser, selvom centret ar lukket. Det viste sig, at det kun har åbent første weekend i hver måned foruden alle hverdage. Men vi havde taget lidt kage med og sad midt i solen og nød stemningen og hønsenes kaglen. Ungerne fandt en død halsbåndsmus, som skulle studeres, og forsøgt genoplivet og tilsidst begravet.

Bag den ene længe stod et fantastisk bøgetræ, der smed bog ud over det hele fra sin pragtfulde krone. to gynger var hængt op i grenene langt oppe og gav mulighed for vilde svæveture under de falmende blade. Der blev skreget og hvinet som en Tivoli-tur og det var ganske gratis uanset antallet af ture.

Ser man godt efter, kan man se Olivia højt oppe i luften helt under træets krone. Der var sus i gyngen!

Turen gik modvilligt hjemad. Denne gang tilbød Jesper sig som fyrtårn for Elvira, der igen var gået helt træt og hun smilede lykkeligt fra toppen af hans høje skuldre, mens vi muntert og mætte gik hjemad fra en sjælehvilende tur i skovens dybe stille ro..