Forvirret på et højere plan

Efter timers læsning på det store net er jeg både mere oplyst og mere forvirret.

Jeg fandt ret hurtgt et site, Grøn forskel, som indeholder et væld af gode artikler om mere bæredygtig liv i hverdagen. Der var masser af læse og sætte sig ind i - og meget, der kan gøres.

Jeg begyndte at lave en liste over alle de hovedemner, som jeg kunne dykke ned i, men efterhånden blev jeg helt overvældet, og synes næsten, at jeg var mere i vildrede, end da jeg gik i gang. For hvor skal jeg starte? Hvad er vigtigst?

Heldigvis indeholder sitet også en del gode guides, blandt andet  en guide til en bæredygtig livsstil. Denne guide afspejler ret præcist min vildrede og giver nogle gode basisinformationer. Hver dansker forbruger hvert år gennemsnitligt 19 tons CO2, hvoraf de 6 tons er andelen af det offentlige aftryk CO2 fra kommunale og statslige institutioner. Det giver altså 13 tons, som vi selv kan påvirke direkte. Hvis vi skal reducere med 70% inden for de næste 10 år, skal vi altså ned på 3,9 tons årligt.

Min umiddelbare tanke var, at så måtte jeg prøve at udregne vores nuværende forbrug. Jeg startede derfor et excelark med alle de punkter, jeg kunne komme i tanke om. Men så gik jeg i stå igen, for hvor meget CO2 producerer vores mad, drikkevarer, transport, fjernvarme, vand, tøj, og streaming? Og hvad forbruger vi rent faktisk?

Hvis jeg først skal identificere alle egnede omregningsredskaber, og udregne vores forbrug, er jeg bange for at miste momentum, nu hvor jeg er motiveret for at komme i gang. Jeg bliver nødt til at tøjle min trang til at ville alting på samme tid, og tage det bid for bid, sådan som guiden foreslår. Den giver endda en skræddersyet køreplan gennem 52 uger.

Jeg er nu ikke sikker på, at jeg vil følge guiden slavisk. Men det ser ud til, at det er en god ide at starte med maden. Ud over lange flyveture, er maden det enkelt-område, der giver det største CO2-aftryk. Så det er en god ide at starte her. Ud over at leve mere bæredygtigt, kan mindre madspild også spare penge.

Bæredygtig mad indeholder dog mange aspekter.

- Kød har et ret stort CO2-aftryk
- Transport. Lokalt produceret mad skal ikke transporteres så langt, men bruger måske meget energi, hvis det er dyrket i drivhuse
- Madspild er dobbelt spild. En god madplan kan forebygge noget af dette.
- Mælk. Det kommer fra køer, som prutter metangas, som er værre end CO2.
- Sæson - ingen jordbær i april eller vindruer om vinteren.

Nu er vi allerede inde på flere punkter, der gør ondt:
- Ludvig og jeg er meget glad for mælk og det er en nem måde at sikre sig kalk.
- Vi elsker kød, især det slemme kød: lam og oksefars...
- Jeg hader madplaner - mest fordi jeg altid glemmer at tage mig sammen til at lave dem.

Men der er nok ikke nogen vej udenom. I morgen laver jeg en madplan for resten af ugen, hvor jeg prøver at tage hensyn til mindre rødt kød og lokale grøntsager i sæson. Mælken må vi se på senere. Jeg kan se, at der også findes en artikel om dette på Grøn Forskel...

 Wish me luck!