Når Elvira får sin elskede aftenflaske inden sengetid, møffer hun sig helt ned og ligge i mit skød, lægger anklerne over kors og breder sig ud i min skrædderstilling. Hendes krop er totalt afslappet og tung, men man skal ikke lade sig narre til at tro, at hun kobler fra af den grund.
Der er nemlig lige hænderne. Selvom det er skønt at ligge tæt ind til mor og guffe den varme mælk i solide sug, så skal man jo ikke spilde læringstiden. Derfor er hænderne i konstant aktivitet. De aer måske min bluse og mit bryst, de piller i kraven på min skjorte eller den fine knap. Hun rækker op og forsøger at give mit et tandeftersyn eller luge ud i mine næseborshår. Men mest af alt strækker hun hænderne op over sutteflasken og studerer dem. De bliver vendt og drejet, og pegefingrene undersøger hver en detalje på den modsatte hånd. Til tider kommer de næsten i karambolage, når begge pegefingre vil undersøge hinanden.
Det virker næsten som om hver hånd er styret af hver sin hjernedel og når undersøgelserne bliver rigtig intense, er det som at være tilskuer til en yndefuld fingerdans lige under min hage.
Så falder hele dagens travlhed og tankevirksomhed til ro, og det hele giver mening. Det er ikke kun Elle, der ser frem til aftenens tætte mælkekvarter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar