3 bud på et voksenliv

Nu varer det jo ikke så længe, inden jeg bliver 40. Ok, jeg skal godt nok lige fylde 39 til april først, men jeg kan jo lige så godt vænne mig lidt til tanken. Derfor har jeg indledt det nye år med hele tre nye handlinsbaserede beslutninger, der virkelig får mig til at føle mig som en voksen dame frem for en gammelklog pige i en halvgammel krop med strækmærker.

1. Kørekort
Jo, den er god nok. De, der kender mig og måske især de, der kender mig langt tilbage, ved, at jeg aldrig skal have kørekort. Hvad skal jeg med det? Jeg har en fin Nihola ladcykel, der lyder navnet Storecyklen og et pendlerkort hos DSB. Mine ben fejler ikke noget, og alt kan pakkes på en Emmaljunga klapvogn. Og hvad hvis jeg en dag kom til at køre en anden ihjel? Også selvom jeg var helt uden skyld i uheldet? Kunne jeg leve videre bagefter? (no kidding here)

Okay, Alt kan så ikke pakkes på en Emmaljunga klapvogn, når man har to børn og ikke kun et. Og Roskilde kommune har ikke opdaget, at folk uden bil også gerne vil køre med bus om aftenen eller mere end én gang i timen. Selvom jeg kun bor 1½ kilometer fra stationen, kunne jeg lige så godt have boet ude på bøhlandet, når det kommer til kollektiv trafik. Og¨så er jeg måske ved at være en anelse træt af at bede enormt søde venner om at køre for mig til IKEA, genbrugspladsen, lægevagten, Silvan, lægen, IKEA, mine forældre og tilbage igen. Roskilde er bare ikke en by for folk uden biler. (savner sgu København igen...)

Så nu er førstehjælpskurset taget, tid til lægeerklæring bestilt og introduktionskurset booket. I næste uge går det løs med køretimer!! Da jeg skal tage teorien efter arbejdstid har jeg derfor taget beslutning nummer to:

2. Barnepige
Fremover skal Elle og Ludvig hentes af sød 14-årig skolepige engang om ugen, mens deres mor sætter andres liv og lemmer på spil ude på landevejene med kørelæreren klamrende sig til håndbremsen. Ludvig er meget positiv. Han vil nemlig meget gerne have en bil. Så han ikke skal gå til stationen. Og så hans familie kan være lidt mere som alle de andre familier. Så han glæder sig allerede til første prøveseance i morgen. Elle er givetvis ikke enig, men hun er stadig så lille, at hun bare kan grabes op og dumpes i klapvognen alligevel. Så det skal nok gå. 

Formentlig er barnepigen sikret fast tjans de næste mange uger, da jeg er højre-venstre-forvirret og aldrig har siddet bag et ret eller interesseret mig det fjerneste for, hvad der fik andres biler til at at komme fra A til B, når jeg har siddet på passagersædet.

Når jeg så om 11 måneder forhåbentlig har både kørekort og bil, bliver det ingen sag at købe juletræ og ikke mindst aflevere det igen på genbrugspladsen 3 kilometer uden for byen. Det bliver derfor ikke nogen sag at opfylde tredie beslutning

3 Jul i eget hjem.
Da jeg var barn, holdt vi cirka jul hjemme hver 2. til 3. gang med eller uden andre familiegæster. Deg var helt selvfølgeligt, at mine forældre ønskede at holde jul hos sig selv nu og da. Selv har jeg nu kun én jul tilbage, inden jeg bliver 40 og har stadig aldrig holdt min egen juleaften...  Det har i mange mange år været givet, at jul blev holdt hos mine forældre. Men da én af mine kolleger 2. januar glædesstrålende fortalte om, hvor fantastisk det havde været, da hun og hendes lille søn havde lagt hus til familiens juleaften, satte det hjernevindingerne igang. Selvfølgelig skal mine unger da også have deres egne juleaftenminder hjemmefra. Og tænk ikke at skulle pakke og ud af døren og slæbe gaverne med for at slæbe dem med hjem igen et par dage efter. Tænk selv at kunne bestemme, at anden skal langtidssteges helt fra formiddagen og bare stå og dufte inde fra ovnen. Det bliver skønt og vi glæder os allerede! Gæsterne er inviteret og de sagde uden tøven ja.

Så kan de fyrre år bare komme an.