Sommer..?

Selvom sommeren har været noget lunken i det i år, så nyder vi alligevel at være ferieramt. Dagene flyver afsted uden vi når det store.

I sidste uge var vi i Danmarks Akvarium, som er ét af vores yndlingsudflugtsmål. Det var første gang, Elle for alvor forstod, at det var rigtige dyr på den anden side af glasset og ikke bare mærkelige billed-fænomener. Hun fandt det en smule skræmmende og meget mærkeligt med alle de svømmende væsener i hovedhøjde.

Der var for en gangs skyld mange andre gæster, men ikke overfyldt. Ludvig holdt især af skoletjenestens små bassiner med "klappedyr". Han brugte lang tid på at jagte små unger af rødspætter og pigvar for at holde dem få sekunder nede i vandet med hånden under bugen, inden de sprællede videre. Jeg havde fornøjelsen af at se en eremitkrebs skifte hus hele to gange. Den var åbenbart enten stresset eller vægelsindet af natur, da det var de samme to huse, den vaklede mellem. Krabberne var et særligt kapitel for sig. Ludvig turde for første gang stikke hånden ned og røre dem, og sammen med en jævnaldrende dreng forsøgte han at agere gårdvagt for de kamplystne klokrablere. De fandt det særligt strengt, da en stor krabbe gik til angreb på en mindre krabbe, der allererede havde mistet begge klosakse i tidligere opgør. Ifølge guiden, der passede bassinerne og fortalte om dyrene, vokser både afklippede ben og klosakse ud igen i løbet af nogle dage, hvorfor man også kunne se krabber med uens størrelse kløer. Det var nu rart at se, at drengene viste lidt retfærdighedssans med deres harme, selvom de nok dramatiserede hele seancen en anelse.

Siden tog vi til Sverige for at besøge vores bedste venner. De bor i Sverige hver sommer for være tæt på den svenske del af familien, og har derfor købt et dejligt svenskrødt sommerhus, hvor vi fik lov at indtage førstesalen og sove i stor familieseng til ungernes store tilfredshed.

Ludvig ville ikke hjem igen trods skiftende vind og vejr og manglende badelyst, mens hel- og halvsvenskere med dødsforagt kastede sig på hovedet i kolde badesøer. Elvira havde gerne kastet sig på hovedet også, hvis hun havde fået lov at være lidt længere i vandet. Hun opgav heller ikke det kolde vand uden kamp, og holdt først op med at skrige, da alt tøjet var på igen og siden har ordet "bade" tændt et desperat hungrende udtryk i hendes øjne.

Ludvig var mere begejstret for de mange klipper, der lå og flød tilfældigt henkastet alle vegne. Men han har også altid elsket sten i alle størrelser og tog gerne en klippe med hjem i snapptoget, hvis det havde ladet sig gøre.

Vi fik også set sluser på Göta Kanal, spist is, leget på græsplænen og spist brunkager med fryd.

Jeg vil nok særligt huske, hvor godt ungerne legede alle sammen på tværs af alder fra 1½ til 8 år, og hvor få konflikter, det gav. Hvordan vi kom helt ned i feriegear, spiste blåbær og plukkede til syltetøj fra de mange små buske langs stierne, at vi holdt præ-fødselsdag for Ludvig med is, blåbær, chokoladecigarer og svenske flag, så Ludvig slet ikke vidste, hvor han skulle se hen af genert fryd over alt opmærksomheden. Og jeg vil huske aftenerne på den lukkede veranda, mens ungerne sov, i uforstyrret, afslappet voksenselskab med småsludren, erindringer, cider og livet, der blev ordnet og lagt på hylder imens.