Tilbage i tiden

I dag blev vi hentet af Karin og Inge, som var på vej til Fyn, men gerne ville med os til Sagnlandet Lejre først. Det var en dejlig beslutning, for vi havde en super dag.

Efter en meget forvirret vejvisning, der forårsagede to u-vendinger og en ekstra tur i en rundkørsel kunne vi konstatere, at det ikke er nok, at jeg kender vejen, når jeg ikke kender forskel på højre og venstre... Men vi ankom kun cirka 5 minutter senere end vi ville have gjort uden de små krumspring og var alle klar til at opleve fortiden.

Vi var dårligt trådt inden for pilehegnene, før Ludvig begyndte at hugge med økse og Inge udså sig nogle gode gruttesten, som vi skulle male mel på. Vi fik udleveret speltkorn fra de frivillige hjælpere og gik så igang sammen med alle de andre glade sommergæster. Omkring os myldrede et dusin søde ænder med ællinger, som kom helt tæt på til Elles fryd. Der blev sagt mange gange "hej" til både ænder og ællinger. Ludvig og Inge opgav hurtigt grutteriet og lod deres mødre slide i det, og her kunne vi konstatere, at ænderne var mere durkdrevne i overlevelsesstrategi end os. De hapsede simpelthen fra fadet, så snart de så deres snit til det. Men så vågnede urinstinkterne ellers hurtigt op i os begge, og vores håndfuld korn blev forsvaret med arme og ben, mens vi knoklede for at fremtrylle vores skefulde groftmalede mel.

Men vi vandt kampen over både ænder og kerner, og kunne sejrrigt blande vores mel med lidt vand og bage nogle meget primitive kiks, som blev spist med stor fornøjelse inklusive brandskorper og småskidt.

Sjovt nok var det kun mødre og andre børn, der sad om bagepladerne. Det virkede ikke til, at melgrutning er noget for mænd.

Men der var også bueskydning, vikingekampsport og kanoroning i udhulede træstammer at boltre sig med, foruden alt det, vi slet ikke nåede at opleve.

Vi nåede dog at få en rundtur med hestevognen med Ludvig på agestolen, se vildsvineungerne afholde brydekampe og besøge et landbohus fra midten af 1800-tallet, hvor to kvinder var flyttet ind og beredvilligt viste os rundt i deres bolig, fortalte om nissen og gruekedlen og sengen, hvor hele familien kunne sidde op og sove sammen.

Her klædte vi os i landbotøj, klappede ællingeunger, tog rutscheture i halmen, spillede hesteskospil og så grisene blive fodret.

Vi sluttede af med en is fra det 21. århundrede, mens vi besøgte Henrik Harpestrengs urtehave med urter fra 1200-tallets medicinske overleveringer. Det var spændende at se alle de urter, jeg har læst om i historiske romaner, i fuld blomst og læse de små citater om plantens virkning set fra en læges synsvinkel midt i det 13. århundredes Roskilde. Igen blev jeg mindet om, at jeg har brug for en have. Måske skulle jeg gå i urtelære - kan man det?

Vi kommer igen med frisk mod!

Elle klar til en lur efter alle oplevelserne