Kreativ weekend

Denne weekend har vi tilbragt i Roskilde, og det var rart at være så meget hjemme for en gangs skyld. Ludvig startede børneyoga i Himmelev, og så fik ungerne den første tur i den lille sorte. Det gik fint derud. Det gik også fint at vende på parkeringspladsen bagefter, selvom jeg ikke kunne forstå, at det var så svært at dreje hjulene i grus. Det gik meget værre, da jeg ville køre derfra, og bilen bumpede så underligt. Jeg måtte ud og kigge, om vi havde fået en kæmpegren i hjulet, eller hvad pokker, der foregik. Men der var ikke noget at se. Til gengæld havde jeg lavet et chokerende dybt hjulspor i højre side. Alligevel gik der ikke rigtig noget op for mig. Jeg satte mig ind og prøvede igen. Samme resultat. Hmm, ind til siden igen og tænke. Jeg havde selvfølgelig ikke fået nummeret til vejhjælp med, og ingen klapvogn en lørdag, hvor busserne i Roskilde måske kører hver anden time... Jeg kastede et blik på kontrolpanellet, mens jeg i hovedet gennemgik teoriundervisningen om mislyde. Først da jeg så den grønne lysende besked "BREAK", gik noget op for mig og med meget røde ører og bekymrede tanker om til mine bremser, fik jeg sluppet håndbremsen!

Ludvig var meget begejstret for yoga, og i dejlig afslappet stemning bagefter. Elle faldt i søvn i bilen efter fem minutter og kunne læsses lige over i klapvognen til videre middagslur, da vi kom hjem. Så Ludvig og jeg besluttede os for at trodse den tidlige eftermiddagshede, og bevæbnet med en kurv gik vi ned i fælleshaven for at samle mirabeller. Vi fortsatte rundt i skellet og fandt et lille kilo, inden vi måtte søge ly i lejligheden igen for de 30 grader i skyggen udenfor.

Om aftenen kogte jeg mirabellerne hele sammen med et udskåret æble og et godt halv kilo sukker et kvarters tid efter opskrift fra den dejlige hjemmeside Skoven i skolen,. (tilføjede saft fra en halv citron, da denne frugt i mine øjne opfrisker næsten alt syltetøj) Samme tid tog det at fiske frugtstenene op og gennemgå de bær, der ikke havde åbnet sig med en hulske og en gaffel. Resultatet var en utrolig smuk, ravfarvet marmelade, som vi smagte på ølbrød i dag. Og det var forrygende!

Resultatet af 1 kilo gule mirabeller.

I dag blev jeg så færdig med et projekt, der har varet 1½ år. Egentlig startede jeg dette stykke håndarbejde op efter et mødregruppebesøg forrige vinter hos en meget hæklekyndig kvinde, der har lavet de mest utrolige hæklemesterværker, deriblandt en fantastisk drage.

Jeg lærte at hækle som barn, men er dårlig til følge en opskrift. Jeg har i også forsøgt at strikke, men har ikke tålmodigheden til at holde styr på alle de masker, og når jeg fire rækker senere opdager, at jeg har tabt en maske, har jeg lyst til at kyle hele lor... hen i et hjørne. Men jeg havde netop da genopdaget hækling, som til min glæde kun har en maske at holde styr på. Jeg havde formået at kreere et klassisk babytæppe med små sammenhæklede firkanter, inden Elles fødsel, og da jeg så de fine ting, der fandtes overalt i dette hjem, fik jeg lyst til at hækle sådanne sager også.

Jeg tænkte dog, at jeg lige ville starte med noget enkelt for at komme lidt mere i træning, inden jeg begyndte på noge avanceret. Så jeg kastede mig over en stribet slange, som skulle være til Ludvig. Den kunne jeg så lige hækle under min barsel. Ludvig spurgte i flere dage nysgerrigt til, hvad jeg lavede og tilsidst måtte jeg afsløre det. Jeg regnede med, at han godt kunne klare spændingen et par uger og selv følge med i, hvordan det skred fremad med slangen imens. Men der var bare lige den hage ved planen, at det ikke rigtig skred fremad. Ludvig ville have, at slangen skulle være LAAANG. Lige så lang som sofaen, faktisk. Vores sofa er to meter i indre mål. Det gik jeg glad med til, for samvittigheden overfor den forsmåede storebror, der netop var blevet vippet af enebarns-tronen, var virkelig sort.

Ugerne gik, og det gjorde månederne også. I perioder fik jeg ikke hæklet det fjerneste. Efter et halvt år spurgte Ludvig min mor, om hun kunne strikke. Og da det var tilfældet bad han hende om at lave slangen færdig, "for mor bliver alligevel aldrig færdig med den". Det fortalte hun heldigvis ikke på daværende tidspunkt, hvor jeg var ved at sælge lejlighed og købe ny og planlægge en flytning. Siden gik tiden med at komme på plads her (ja, ja, jeg ved det - dårlige undskyldninger). Summa summarum er, at jeg har fået fornyet hækleblod på tanden dette forår, har lånt hæklebøger og kastet mig over slangen igen. Og i dag skulle den store dag så vise sig at oprinde. Og heldigvis var Ludvig stadig interesseret i at eje et to meter langt, stribet stofdyr.

Ludvig med slangen Nilas

Ludvig giver Rebecca slangen og farslangen Nilas frisk luft med pumpe

Det har faktisk vist sig at være det optimale legetøj for en frisk seks-årig. Der er blevet sjippet i slangen, den er blevet brugt som reb, bælte, halstørklæde og surfbrædt (!), men mest af alt som far-slangen til soveslangen Rebecca, som han købte i Zoo for en lille måned siden. De sover nu sammen alle tre og glæder sig til at lege igen i morgen!