Den Store Sneglejagt - afsnit III

Så er det tid for en lille status på vores sommerjagt på Vinbjergsnegle.

Vi har efterhånden lært, at en morgen efter aften- eller natteregn er det optimale tidspunkt at finde de vandrende snegle på stien, når vi drager mod børnehaven. Jeg er nu altid bevæbnet med en vandfast pen, og vi har fået tilføjet en del nye venner til vores lille sneglegruppe.

Her kommer lidt dokumentation:

Ship og Ib - som vi bragte sammen i arrangeret ægteskab. Ship kravlede målrettet lige hen over Ib, og så skete der ikke mere...

Jumbo - Vi har jo allerede tidligere Jungo. men Ludvig insisterede

Med glad reference til én af Ludvigs yndlingsfilm - Discoormen.

Efter en god ven

Efter den gode vens tvilling - og dermed også en ven



Vi har ikke genset nogen af vores snegle igen, så jeg er lidt i tvivl, om sneglehusene ikke tager imod min vandafvisende pen, og vi i virkeligheden render rundt og omdøber de samme fem snegle igen og igen. Men pyt, vi har det sjovt imens.

Travle dage

Vi er her stadig - tror jeg nok. Vi har fundet mange snegle og givet mange navne, og vi har også haft tid til at besøge søde mennesker. Men mest har vi været syge. Elvira har bådet haft opkast med høj feber og senest en sej omgang forkølelse, der har holdt os begge vågne de sidste par nætter. Nu er hun vist ovre det værste og har sovet fint hele aftenen. Ludvig og jeg har også fået vores del af snotten, men har ikke været påvirkede på samme måde. Men hvad er det egentlig for noget med sommerforkølelser?? Nu er det jo endelig sommer, så det gider vi altså ikke mere!

Ellers ruller tøsen derudaf. Nu hvor hun selv kan bestemme, om hun vil ligge på ryg eller mave, er det efterhånden ok for hende at ligge på maven og lege nu og da også. Og benene er også blevet mere aktive i underlaget, så hun begynder nok snart at blive optaget af at komme mere op i kravlestilling og dreje sig om sig selv.

Jeg har planer om et par indlæg om hyldeblomstsaft fra forrige weekend og vores løbende sneglejagt. Men det bliver en anden aften for behovspyramiden dikterer søvn.

Fra arkivet

Forleden skulle jeg finde et videoklip, som Ludvig gerne ville se, og så faldt jeg over et lille klip taget fra mit gode gamle Sony kompakte kamera, som gik til de evige kameramarker tidligere i år. Da det er taget fra et foto-kamera, er kvaliteten ikke den bedste, men mit hjerte smelter, når jeg ser min søn, knapt 2 år gammel ligeligt optaget af maden og fortællingen fra turen i Zoo.

Tænk, at han har været så lille og cute! Og bemærk hvordan han allerede dengang omhyggeligt sorterede alle tomaterne fra, når han spiste tomattærte - og at intet kunne distrahere ham fra hans mad.

Tiden går alt for stærkt. Nu løber han rundt i gården hele dagen og leger med de andre unger, og jeg ser ham kun, når han har slået sig eller når han modvilligt kommer op for at tanke ny energi på motoren.

I dag har Elvira for alvor taget fat på at rulle begge veje. Det var tilfældigt, hvor hun havnede, men det bragte hende nye spændende steder hen, hvor hun kunne pille (og slå hovedet), så det varer nok ikke længe, før årsagssammenhængen går op for hende. Og så skal jeg altså til at få ordnet på den reol! Tiden går sandeligt alt for stærkt også med hende!

Opskrift på stærk mand

Jeg giver ordet videre til Ludvig:

Man skal spise:
- 20 store broccoli
- 100 bøtter ristet løg
- 2 store flasker ketchup
- 1 ost

Så bliver man så stærk, at man kan løfte verdens største hus, som der kan bo 100 mennesker i - også samtidig med at de ligger og sover.

Så ved vi det.

Man skal ikke spise pølser, for så bliver man mindre stærk af det.

Tak Ludvig, for underholdningen ved middagsbordet. Selv var han glad for, at det ikke var ham, der skulle være verdens stærkeste mand endnu, for han kan ikke lide ost men elsker derimod pølser...

Første tur i sandkassen

Alt godt fra Amager

Hov, det er længe siden, jeg har haft tid til at give lyd fra os. Men vi har også haft travlt. Ludvig har trænet til det store Cirkus i børnehaven, og premieren løb af stablen i går til sommerfesten. Ludvig var en både farlig og modig fakir-tiger. han kunne springe gennem ringe af ild, gå på glødende kul og på et sømbrædt med bare poter (og sidste var et rigtigt sømbrædt!). Det var en stor dag for hele den lille familie, og vi har været helt flade i dag.

Elvira har følt sig inspireret af sin brors tigerspring og er gået igang med at øve sig i at rulle. Hun kan jo ikke fordrage at ligge på maven, så i stedet har hun ligget på ryggen og vendt sig først til venstre og så til højre, mens hun flyttede alt legetøjet fra side til side, indtil der ikke var mere inden for rækkevidde.

De sidste par dage er hun dog i stigende grad ved havnet på maven. Hun synes, at selve processen er ret sjov - altså at vende sig om på maven. Problemet er bare, at hun ikke tænker så langt frem. For når hun så ligger dér og rullet er overstået, bliver hun meget misfornøjet over at ligge på maven. Når jeg så endelig forbarmer mig over brokketøsen og hjælper hende med at trille tilbage på ryggen, går der ofte lige akkurat 10 sekunder, før hun ligger på maven igen... Så Elvira har haft travlt med at rulle om på maven og jeg har haft travlt med at skaffe mig ørenlyd ved at rulle hende tilbage igen.

Men her til aften skete der måske et mindre gennembrud. Hele to gange lykkedes det hende selv at komme tilbage på ryggen igen. Moderen var meget begejstret og jublede behørligt. Her til aften kigger jeg mig så om i stuen og sukker. Der er SÅ meget, der skal flyttes, når hun først begynder at trille omkring for alvor og kan få hendes små pilfingre i alting.

For hun piller! Hun piller i vaskemærker og snore og knurhår. Hun pilller i sin mors mund og sin brors briller. Hun piller små nullermænd op fra gulvet og i hvad som helst, hun ikke skal pille i. Hun piller langt mere end sin bror i samme alder. Han kastede alt fra sig...

Nå, men apropos tiger, så har hun taget springet ind i den sene babyalder for alvor. Hun har opdaget, at der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Det er hende, der laver lyden, når hun banker legetøjet ned i gulvet, eller vinden, når hun vifter med sine bøger og klude. Det er hende, der får spilleautomaten til at spille, når hun pander den én. Og det er hende, der får hunden til at springe op og gø, selvom hun ikke helt præcis har regnet ud, hvad hun egentlig gør. Men sjovt er det

Hun er også blevet vild med at komme i bad. For hun kommer i bad med storebror! Først fylder jeg kun karret en trediedel og drypper lidt olie i. Og så hopper ungerne ellers i, og de synes begge to, at det er en fest. Og så behøver jeg ikke holde på Elvira imens. Endelig en fordel ved at have to unger!

Vi har også fundet og navngivet flere vinbjergssnegle. De får deres eget indlæg snarest. Og i morgen skal vi på Fælleden og samle ind til hyldeblomstsaft og brændenællesuppe..

Bare fordi hun er skøn