Adskillige gang om ugen er jeg på min sædvanlige indkøbsrunde nede i den lokale Brugs. Efter at have tjekket alt af på indkøbslisten, bør jeg sætte kursen direkte mod kassen. Det gør jeg så aldrig.
I stedet svinger barnevognen til højre ved tredje gang før tilbudsområdet - hver gang jeg er alene uden sønnike... Det slår aldrig fejl uanset de gode intensioner ved afgang hjemmefra. For hvem ved, hvad slikafdelingen kan tilbyde i denne uge/denne dag? Og bør man ikke altid have lidt sødt i huset, hvis man får gæster eller er ved at gå akut sukkerkold af at trave Stue-køkken retur med babyen som løven i bur?
Forleden stod jeg der så igen og lod blikket skanne hen over alle de gule tilbudsmærkater, der fremhævede "2 for 19,95,-" og lignende slagtilbud. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg egentlig havde lyst til. Jeg ville ikke have en plade chokolade, men heller ikke betale almindelig pris for en lille toblerone. Der var også en række chokoladebars på tilbud, men det virkede på én eller anden måde for klamt med 10 styks på én gang. Måske en pose Katjes? De er jo uden kunstig farve. Men nej, det skulle gerne være noget med chokolade...
Midt i alle mine overvejelser, hvoraf den eneste tanke, der ikke opstod var, at jeg kunne gå uden at vælge noget, opdager jeg, at jeg danser rundt i slalom med tre andre kvinder i 30'erne. Vi zigzag'er frem og tilbage i slikgangen med blikket rettet mod hylderne, mens vi behændigt undgår at støde ind i hinanden eller blokere for hinandens udsyn til det brune guld. Jeg tror såmænd ikke rigtig, at de andre kvinder er bevidst om, at jeg er der. Deres opmærksomhed er intenst rettet mod hylderne. Som min var for to sekunder siden...
Jeg fangede straks ironien i øjeblikket. Vores fælles skæbne stod lysende klar. Med sådan en indsigt var det ikke svært at vælge. En pakke luksusflødeboller med 70% chokolade røg over i kurven ovenpå barnevognen og jeg gik uden tøven, skam eller dårlig samvittighed, men med smil på læben til kassen. Mod naturens kræfter kæmper selv den stærkeste kvinde forgæves.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar