Hvor er DU, mor?

Ludvig elsker som alle andre børn at se på billeder fra ferier og begivenheder, mens vi snakker om, hvad vi (han) oplevede eller præsterede.

Forleden så vi på billeder fra vores tur til Djursland inklusive Kattegatcenteret sidste forår. Det var en stor oplevelse for Ludvig med alle de hajer. Skønt sted, hvor vi brugte hele dagen (mere om Ludvig og hajer én af de kommende dage...). Det var også her, jeg for alvor fik afprøvet mit fixe lille handycam for alvor. Så der var masser af små film med hajer, fisk, Ludvig, moster og onkel. Men pludselig spørger Ludvig undrende:

- Men mor, hvor var du henne?
- Jeg var der også. Det er jo mig, der tager billederne og videoen.
- ??

Ludvig på stranden maj 2010

Det fik mig til at tænke på ét af de få afsnit fra "Bitterfissen", som virkelig gjorde indtryk på mig. Nemlig det, hvor hun beskriver hvordan hendes mor ikke er med på nogen af feriebillederne, fødselsdagsbillederne, julebilleder osv., og hun derfor ikke rigtig er en del af den visuelle familie-erindring. For mor var den, der havde stået bag kameraet og pligtskyldigt havde foreviget det hele. Omhyggeligt havde hun sørget for, at hendes børn ville have fotominder fra deres barndoms højdepunkter, men ingen havde tænkt på at tage billeder af hende selv.

Jeg er altså ved at blive denne mor. (En mor som i øvrigt ikke evnede at sætte sig ned og slappe af, men altid lige skulle vaske op, rydte op, tørre af, skrælle kaftofter etc etc. Jeg håber ikke, at det er et varsel..?)

Når jeg kigger mine billedmapper igennem, er det slående. Ferie efter ferie, hvor jeg tilsyneladende ikke er taget med, selvom min søn er der. Fødselsdag og jul med snesevis af billeder med poden og hans familie og venner i fuld udfoldelse. Men hvor er hans mor? Tja...

Derfor er jeg også så glad for min mødregruppe. De er nemlig alle sammen førstegangsmødre - og førstegangsmødre tager rigtig mange billeder. Især når de er selvvalgte enlige mødre som jeg selv. For hvem skal ellers forevige deres livs bedste beslutning og bedrift, nemlig det længe elskede barn? Og når de er i gang med kameraerne, sker det også, at linsen peger på mig og Elvira. Selv har jeg ikke formået at huske mit kamera til ét eneste MG-møde endnu. Men tilgæld nasser jeg samvittighedsløst på de andres billeder, som de så søde at dele med mig.

Derfor har jeg faktisk et billede af mig selv og Elvira, som er rimelig aktuelt:

Elvira 3 måneder med sin mor

Hvad angår mig selv og Ludvig på samme billede? Tja, jeg har vist et fra forrige sommer... Og jeg ved slet ikke, hvorfor jeg ikke har bedt nogen om at tage et billede af os alle tre, da hun lige var født. Jeg har stribevis af de to unger sammen, men ingen, hvor jeg selv er med på begge. Og nu er det allerede ved at være for sent - tøsen er jo allerede over tre måneder! Jeg må se at få nogen til at tage nogle billeder, der beviser min eksistens i min egen familie - om jeg så skal betale mig fra det...