Hallerne

Nå, så blev jeg færdig med Josephine Klougarts nr. 2 Hallerne. Og hvis jeg skulle sætte en titel på mit efterfølgende indtryk, må det være Clueless. Jeg var glad for hendes første bog Stigninger og Fald med sin fine blanding af barnlig naivitet, erindringsglimt, stemningsbilleder, melankoli og sort biklang.

Men denne her bog fatter jeg ikke. Det er sikkert heller ikke meningen. Men det var jagten på en forklaring, der fik mig til sidste side. Meget kort handler det om et pars fastlåste forhold, der i det ydre koncentrerer sig om sex og magtforhold med SM-toner, men i det indre handler om tabet af følelser, fastlåsthed og en for kvindens vedkommende næsten objektiv betragtning af sin krop som kød - en tom hal uden indhold, hvor det ydre runger i forsøget på at fylde hulheden ud.

Det var jagten på en mening, der fik mig til sidste side. Jeg håbede at kunne små antydninger af, hvad der havde fået parret så langt ud på følelsers overdrev. Var der sket noget traumatisk i huset ved stranden? Hvad med den kirkegård? Hvem ligger begravet der? Har de mistet et barn? Eller har de ingen fælles fortid men er hinadens tilfældige redningsplanker på det store hav efter skibsbruddet?

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at jeg ikke fandt noget svar. Måske har jeg for meget ammehjerme stadig til at bide mærke i det små hints, eller også er der bare ikke nogen. Men det har under alle tilfælde været en syret oplevelse af sidde sengevagt mellem storebrors og lillesøsters seng om aftenen og læse i denne bog, hvor nøgtern beskrivelse af mekanismen i parrets sex blandede sig med mine børns uskyldige åndedrag - Det skal man nok ikke tænke dybere over...

Måske skal jeg google et par anmeldelser og se, om de litterære proff'er kommer med et bud på den højere mening i denne bog.