Min kusines mellemste barn var ude for en brandulykke i februar og blev siden hjerneskadet ved en tragisk lægefejl i forbindelse med en efterfølgende hudtransplantation. Moderen blogger om det her.
I går fik de desværre et trist resultat fra den sidste MR-skanning. Det berørte mig meget dybt, selvom vi ikke deler nogen hverdag eller er tætte på hinanden som voksne. Måske fordi, jeg selv er blevet mor og slet slet ikke har lyst til at forsøge at forstå, hvad de går igennem lige nu. At se mine to hjerteknusere ligge og sove sådan en aften som i aften, fylder mit hjerte med en blanding af dyb varme og taknemmelighed og dyb bekymring. For hvad kan man gøre som mor for at få sine børn sikkert igennem tilværelsen, hvis de ikke engang er i sikre hænder på Rigshospitalet?
Livet er så skrøbeligt. I dette perspektiv bliver det meget irrelevant at forsøge at få sin fire-årige til at tage sit nattøj på selv. Bare han er der til at lægge armene om min hals og give mig et kram.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar