Mærkedag

Vi har haft travle dage i den sidste tid med fødselsdage og aftaler. Så nu havde jeg tænkt, at jeg ville skrive lidt om min store teaterkoncertoplevelse sidste fredag, hvor jeg oplevede Hvid Magi på Edisson Scenen. En oplevelse, der på mange måder satte mig tilbage i tiden fra før jeg blev mor, og som løste op for mange tanker og overstadigt livsmod. Så meget, at jeg nu har bestilt et større boxsæt med Anne Linnéts numre gennem tiden. Den forestilling må virkelig sætte gang i salget! Nåja, jeg behøver vel ikke skrive, at jeg fandt forestillingen virkelig god?

Men mine dybere og tanker og følelser omkring denne teaterkoncert vil jeg gemme til et kommende indlæg. For i dag skete dette:

Igår kørte Ludvig med støttehjul. Så kom han og fortalte, at han havde lånt en anden drengs identiske cykel i børnehaven og altså lige havde lært at køre på to hjul! Uden at hans mor var der til at se det! Begejstring på hans vegne blandet med vemod på mine egne var min umiddelbare reaktion. Men jeg måtte jo lige se det først. Så vi tog svensknøglen med i børnehave og så kom støttepædagogerne ellers af. Ludvig satte sig op, og kørte! Moderen brød ud i stor jubel og klapsalver og drengen var ikke til at skyde igennem.

Om eftermiddagen tog jeg så både mormoderen og kameraet med for at hente dagens dreng i skysovs.  Det kan nok høres. at det er en stor dag for den stolte mor, mens mormoderen tager det lidt mere stoisk med dertilhørende praktisk vinkel. Hun har selvfølgelig også selv to børn, som for en del år tilbage lærte at cykle, og vidste, at det også ville komme til Ludvig.

Den store dag blev fejret med is til dessert. Og så kunne det næsten ikke være en bedre dag.