I egen stol

Så kom dagen lørdag aften, hvor Elvira indviede sin Trip-Trap - eller rettere: Moderen puttede hende spontant ned og slap - og så sad tøsebarnet dér og smilede forundret. Så hun blev hurtigt rykket hen til bordet og præsenteret for det lodrette liv ved familiens samlingssted.

Det er jo lige tidligt nok, da hun kun er knapt fem en halv måned. Så hun kom hurtigt ned på gulvet igen. Men det var ikke fordi, hun selv protesterede. Så i dag har hun spist morgenmad samtidig med Ludvig og mig for første gang. Det var en fest! Vi var jo en helt stor familie, som vi sad dér tre til bords med hver sin skål. Jeg nåede endda at spise ind imellem, da Elvira mener, at hun er den bedste til at styre sin egen ske. Så det får hun lov til ind i mellem.

Hun ser pludselig så stor ud, blot fordi hun er kommet i sin stol. Man kan tydeligt fornemme pigen bag babytrækkene på det sidste billede. Hun har helt anderledes øjne end storebror, som sad overfor hende og pjattede overstadigt for at få hende til at grine. Der skal ikke meget til, for Elvira er Ludvigs loyale og trofaste fan. Alt hvad han gør er fantastisk.

Han kunne dog også tage sig et eftertænksomt øjeblik. Min frække lille unge er ved at blive en stor dreng!