Trillerier

Elvira har nået en ny milepæl. Både i går og i dag har hun trillet fra ryg til mave! Efter lang tids træning og tøven kunne hun ikke mere stå for fristelsen ved at tage rullet fuldt ud i stedet for blot at lurepasse på siden med hovedet krænget godt bagover for bedre udsyn.

Problemet er jo, at tøsen ikke er særlig vild med at ligge på maven. Så der skal noget meget spændende næsten inden for rækkevidde til at lokke hende hele vejen rundt. For hvad skal man dog ligge på maven for, når man bliver træt i nakken og ikke har lyst til at lægge hovedet i underlaget og tage en pause? Og samtidig har det sidste indtagede måltid det med at komme op igen, når der kommer for meget pres på maven.

Men det er jo også meget rart selv at kunne vælge, hvilket legetøj, der skal gnaskes på næste gang. Så jeg tror, at trilleriet er kommet for at blive. Hun er nemlig meget bestemt med selv at ville holde. Det gælder også ske og kop ved måltiderne. Det må se sjovt ud gennem vinduet, når vi leger "mor prøver at ramme Elviras mund, inden Elvira rammer skeen." (indsæt eventuelt kop i stedet for ske i samme sætning).

Storebror kører igen på et misundelsesflip. Så snart jeg ser på Elvira, eller hun smiler til mig, begynder han at lave skøre ansigter, trutte højlydt, trampe i gulvet eller banke i bordet for at fange hendes opmærksomhed. Og hun må meget gerne grine af ham - hele tiden... Lidt anstrengende madscener udspiller ser derfor her i huset for tiden.

Desværre betyder det også, at "sur mor og sur bror" er tilbage igen. Jeg må virkelig tage mig i ikke at rette på ham hele tiden, da han nærmer sig "dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed". Det er en skidt spiral, for jo dårligere han opfører sig, jo mindre lyst og energi har jeg til at være sjov sammen med ham og give ham positiv opmærksomhed. Men jeg ved godt, at det er netop nu, han har brug for det.

Derfor har jeg besluttet mig for at indlede projekt: "Jeg vil have min glade dreng igen". I den næste tid må Ludvig få prioritet over vasketøj, opvask, oprydning, spiseregler, "kom nu" og egne små projekter. Det bliver spændende at se, hvor meget (eller lidt), jeg kan holde ud, at alting sejler omkring os...

Målet er, at han holder op med at holde sig for ørerne, når jeg beder ham om noget, han ikke har lyst til. (ja, så langt er vi desværre ude lige nu...)

Heldigvis er alt håb ikke ude. Til aften fik jeg en natkrammer med besked om, at jeg er den bedste mor i verden, og at han synes, at jeg skal hedde Supermor...