Sneglejagten del 1

Ludvig har ikke glemt sine Hvinersnegle. Jeg måtte love at tage tuschen med i lommen her til morgen, og hele vejen gennem Fælleden var vores øjne klistrede til jorden, mens vi skannede stien og græskanterne med vores vinbjergsnegle-røngtenblikke. Vi havde slet ikke tid til at se op og nyde stemningen på vores lille skovsti. Derfor tog jeg et billede af den på vejen retur:

Det er Elvira i sit burka-køretøj forrest i billedet.

Vi så lige nøjagtig ingen vinbjergsnegle eller nogen som helst anden slags snegl med eller uden hus. Det var alt for tørt igen efter de sidste dages byger. Ludvig var skuffet. Han havde allerede fundet på nogle meget lange navne til vores nye sneglevenner - navne, der involverede både prut og andre latrinære børnehaveord.

Jeg var også selv en smule skuffet. Nu havde vi lige fundet en god leg, der både indeholdt natur, skattejagt og muligheden for gensynets glæde, og så blev det i stedet en lektie i tålmodighed. Det har vi sikkert også meget mere brug for begge to, grrr...

Men da de sidste dages indlæg har handlet så meget om vores daglige Fælledture til og fra børnehaven, tog jeg lige et par billeder mere for at give et par stemningsindtryk. Så må I selv indsætte et passende antal vinbjergssnegle her og dér i fantasien.

Sol over Ballonparken og Islands Brygges boligkarréer i horisonten.

Mine yndlingstræer på ruten, da de er så skæve allesammen. De får nok for meget brænderøg fra Ballonparken...

Det er højsæson for den hvide blomstring både i træernes toppe og helt nede i tåhøjde. Se bare vores eget lille private ramsløgshjørne, som her er taget close up for ikke at afsløre location:

Ludvig elsker ramsløg. Vi plukker dem og kommer dem på vores gryderetter som frisk, grønt drys. Ludvig er gourmeén, der i bedste Noma-stil både samler og bringer hjem selv til køkkenbordet, hvor han maltrakterer bladene med en smørekniv (fordi han ikke tør bruge en urtekniv efter hans private Stockholmske blodbad forrige måned), og anretter dem i en smuk lille skål af eget valg.

Desværre synger ramsløgene på sidste vers, da de visner ned efter blomstringen. Så nu må vi finde noget andet, vi kan samle og spise. For knægten er helt syg med at finde sin mad selv i naturen. Når jeg fortæller ham, at tusindfryd kan spises, skal vi sikkert have dem i salaten resten af sommeren...

Ellers må jeg nok til at finde ud af, hvad brændenælder kan bruges til - for dem har vi nok af på Fælleden!