en trist dag

I dag blev min kusines søn begravet, og jeg var desværre ikke til stede fysisk for at dele denne tunge dag med dem. Begravelsen blev afholdt allerede kl. 11 i Jylland og jeg skulle have afsat Ludvig til en anden fra morgenstunden, da jeg ikke ville kunne nå at aflevere ham i børnehaven til åbningstid kl 7, hvis jeg skulle nå frem med DSB i tide med Elvira. Desuden skulle vi have været tidligere oppe og ude af døren, end jeg pt kan overskue at få dem begge vækket og klar til. Efter mange overvejelser frem og tilbage, endte jeg med at kaste håndklædet i ringen for at holde min egen lille familie oven vande.

Så i sidste ende blev mit dilemma om at fortælle Ludvig om begravelsen løst på en måde, som jeg ikke havde ønsket. Jeg har det nemlig stadig skidt med at have meldt afbud. Dagen er gået med at tænke på, hvornår de ankom, hvornår begravelsen var overstået, om det mon regnede ligesom her og om de kunne være i kirken med alle venner og familie. Vejret passede urimeligt godt til at stå og stirre ud på lysene på kastanietræet ved mit køkkenvindue og overveje, hvorfor dette dødsfald berører mig så meget og ikke rigtig vil slippe mig. Måske minder det mig for meget om dengang for 12 år siden, da vi begravede min barndomsvenindes lillesøster - også alt for tidligt - en kold januardag. Eller måske bringer det alt angsten op for mine egne børn - den dér udefinérlige angst for at miste, som ikke skyldes noget konkret, og som man i det daglige skubber fra sig, så snart den sniger sig ind på en.

Rent praktisk havde det nu været lidt af en udfordring at have min lille pivetrold med til begravelse. Hun gider ikke rigtig sove for tiden, og gider ikke ligge selv og lege, men vil egentlig bare gerne være oppe hos mig hele tiden og rode rundt som en anden sæk lopper eller prøve at komme op at stå for at øve sig i at bøje og strække ben, selvom hun slet ikke kan nu og derfor knækker helt sammen. Jeg tror, hun er midt i et udviklingsspring, og at hun desuden er meget moden til at få rigtig mad til frokost frem for flaske, for hun er glubende sulten, inden der er gået tre timer fra sidste flaske. Vi har været et kønt par hele dagen - uoplagt baby med uoplagt mor på en grå regnvejrsdag.