Sneglejagten Del II

Jamen, jamen! Hvem siger, at regnvejr er møg? I hvert fald ikke Ludvig og jeg. For her til morgen fandt vi ikke én vinbjergsnegl - nej, vi fandt to! De lå endda med kun 20 centimeters mellemrum, så vi hjalp dem lidt det sidste stykke, så der kunne komme sneglebørn ud af mødet.

Og så skulle de navngives. Ludvig var fadder og valgte de gode sneglenavne Jungo og Coco. Se selv:

Min mobiltelefon er i praksis fra sidste årtusende, men har dog kamera og det skulle være muligt at ane de to stolte sneglevenner, som nu har fået foreviget deres navne på deres huse.

Ludvig var helt med på, at de skulle have fred og ro til at komme i nærkontakt og senere grave sig ned for at lægge snegleæg. Og så kom det:

- Og så kommer de op igen bagefter lige her!
- Ja, det kan godt være
- Skal vi så ikke spise dem! (stor begejstring)
- Vil du spise dem, nu hvor de har fået navn?
- JA!
...

Jeg prøvede så at minde ham om, hvor svært det var at klargøre snegle, inden de kan komme i ovnen. Jeg forklarede ham hele processen igen og rundede af med, at det var svært i vores lille lejlighed.

- Men jeg vil altså godt prøve alligevel, sukkede drengen bagefter og så forhåbningsfuld på mig.
- Men nu skal de i hvert fald have ro, indtil sommeren er næsten slut og de kommer frem igen, svarede jeg
- Og SÅ skal vi spise dem, konkluderede Ludvig og satte af sted på sin cykel på vej videre mod børnehaven.

Nu står jeg så i det moralske dilemma: Er et undladt svar = en bekræftelse eller = en ikke-indgået aftale..?