onsdag den 4. maj 2011

Mos og økoflip

Da Elvira nu er så glad for sin morgengrød, er vi gået videre til aftensmos. Eller det vil sige, moderen er gået videre. Elvira er ikke enig. Hun har det tilsyneladende som sin mor: kogte grøntsager kan være meget gode, så længe man ikke skal spise dem.

Her er vi i gang med kartoffelmos med gulerod og pastinak. Dejlige økogrøntsager tilberedt med omhu og most i mindst en time for at findele alle små dele. (så ungen ikke sidder og laver bræklyde og ser ud som om, hun er ved at blive kvalt ved hver mundfuld.

Elvira er med på, at ske og mos er dejligt sanselegetøj. Den er særligt god at spytte med eller grave ud igen med fingrene, eller smatte ud på dugen - og bagefter kan man jo bruge den som kombineret hår- og hudcreme? Sjovt er det i hvert fald, selvom der næppe kom noget hele vejen ned i maven...


Bemærk i øvrigt ny dug! Efter at have læst store dele af Rebecca Perssons bog Baby - 100% naturlig uden tilsætning har jeg fluks strittet PVC-voksdugen ud, da Elvira meget gerne vil slikke på dugen hele tiden. I stedet en dejlig lugtfri textildug til noget dyrere penge.

Posten kom i øvrigt forbi med en pakke i dag fra purebaby.dk - endnu en konsekvens af ovenlæste bog. Den har vist sig at være et dyrt bekendtskab, for jeg kan ikke læse fem sider uden at skulle notere et godt fif eller en henvisning til et website - og det involverer altsammen nyinvesteringer. Men man skal bare vifte mig om næsen med ordet øko og straks får jeg shoppefeber.

Pakken indeholdt bl.a. denne:



Nej, det er ikke en badebuks. Det er såmænd en stofble! Jeg ville ellers have forsvoret, at jeg nogensinde skulle overveje at vaske bleer. Men da jeg fandt ud af, hvor smarte de er nu om stunder, og at man kan lægge et lille tyndt indlæg inderst til at opfange bonusindholdet, så var jeg ret hurtig klar til at prøve. Bare tanken om ikke at skulle lægge de kemikalielugtende papirsbleer direkte på min datters marcipannumse 7-8 gange om dagen, gjorde mig interesseret.

Bleen er skønt blød indvendigt med to flap-indlæg til at suge og et tætvævet yderstof:



Så nu har jeg købt en prøvepakning med 2 stk - indlæg. Og de er ankommet allerede 36 timer efter bestillingen. Jeg glæder mig til at prøve, om de holder vand, om man så kan sige.

Men jeg har altså lige en navngivning på lørdag, som skal afholdes først. Så fortsættelse følger i næste uge...

11 kommentarer:

  1. stik mig lige den dug!! Den er super lækker!!

    SvarSlet
  2. Nu er jeg jo ikke sådan en der er med på babyvognen yet! Ser lige om jeg kan lokke prince charming i nettet, hvor end han så er??!! men kan man ikke få "almindelige" bler øko? De sikker tis dyre??

    SvarSlet
  3. Hej Julie

    Dugen er såmænd fra Bahne, men er også set i Inspiration.
    Nej, man kan desværre ikke få øko-papirsbleer. Den behandling, der sikrer, at de ikke lækker, er en kemikaliebehandling, som ikke er foreneligt med økologi. Og det lugter desværre. Heller ikke Moltex bleer er øko. Man kan dog få svanemærkede bleer, som belaster miljøet mindst muligt i forhold til selve produktet.

    Prins Charming? Tja, jeg opgav jo at finde ham hvad børn angår og tog sagen i egen sprøjte. Men han skal da stadig være velkommen, hvis vi skulle rende på hinanden en dag :-)

    SvarSlet
  4. ..men går tis og andet godt ikke igennem bleen??
    prøvber lige at finde hams prinsen først, hvis ikk må vi se. Unger skal jeg ha <3 to styks

    SvarSlet
  5. Tak - hvor er jeg glad for, at du kan bruge bogen, også sådan helt konkret! - også selvom det får dankortet til at gløde.....;-)
    Jeg håber du bliver glad for stofbleerne. Og Julie - der er et vandtæt lag af PUL, fleece eller uld, som holder det våde inde. Jeg laver snart en stofbleguide med masser af shoppelinks på min blog rebeccapersson.com. Stof er guld!

    SvarSlet
  6. PS. Jeg vil anbefale BumGenius øko all-in-one one-size stofbleer frem for Imse Vimse, som jeg personligt synes er for store og klodsede.

    SvarSlet
  7. Lækkert at finde din blog. Her er Baby-bogen også en inspiration og begge børn har brugt stofbleer (den lille gør det stadig). Kan i øvrigt anbefale bumgenius og blue berry ( de er dog ikke øko)og endelig en RumpETTE eller Funkjogging (dE er bare svære at få fat i)
    Kigger forbi en anden gang

    SvarSlet
  8. Rebecca: Tak for tippet hvad angår stofbleer. Hvis det er en succes med ImseVimse og jeg skal til at skaffe et fuldt sæt, vil jeg lige prøve Bumgenius af først også.

    Regner med at smutte hende i stofbleen i morgen :-)

    SvarSlet
  9. Lotte: Tak for tips til stofbleer - Det er super at suge af jeres andres erfaringer frem for at skulle starte på bar bund selv. Som nævnt i indlægget, havde jeg jo for blot en måned siden aldrig drømt om at kaste mig ud på dette felt.

    SvarSlet
  10. Min mor brugte helt almindelige stofbleer med en plastik blesnip, det holddt altid - har du prøvet det?

    SvarSlet
  11. Deidre-Ann: Hi hi. Mine foældre brugte samme til os, og de mente bestemt, at vi var nogle lorteunger engang imellem, når vi havde brun creme helt op i nakken.

    Synes egentlig også, at det ville være lidt synd at smække sådan en tyk stofble om bebs, når der nu findes så mange ny-udviklede, smarte alternativer. Men nu må vi se. Jeg har da i hvert fald de første 40 gammeldags stofbleer liggende (nu kaldet gylpeklude), da min datter ligger i toppen af superligaen for babygylpere.

    SvarSlet