Lejlighedshaver

Ungerne og jeg bor jo i lejlighed. Det giver tit anledning til hovedbrud, for egentlig ville jeg gerne have en have. Jeg ville gerne have adgang til et lille stykke jord lige uden for min egen dør. Et stykke jord, som jeg kunne bestemme over selv, hvor der kunne gro grøntsager og frugttræer og bærbuske og krydderurter. En have, hvor der gerne måtte ligge pinde på græsplænen uden at det gav anledning til rynkede pander og bryn. en have, hvor ungerne kunne bygge en hule og hamre søm i et brædt og riste spagehetti over et bål. En havedør med en kattelem til en glad kat, der kunne komme og gå, som den ville.

Men jeg vil også gerne blive boende i nærheden af Ludvigs skole. Han tager ikke ændringer som spændende udfordringer og går på en god, lille folkeskole. og den økonomiske virkelighed åbner ikke op for at blive boende i området, få have og rum for et godt katteliv. Alligevel vrider jeg igen og igen min hjerne for at få alle mine ønsker til at gå op. Det er svært at acceptere, at man ikke både kan have sin kage og spise den.

I år har jeg fået lov at sætte et par små højbede op i foreningens fælleshave. Det var tanken, at alle beboere kunne plante krydderurter efter eget ønske og smag og mødes om at passe eller plukke. fra jord til bord i vores lille boligforening. Men men, jeg har ikke været god til at gøre reklame for projektet, så indtil nu er det kun mig selv, der bruger bedene. Det er lidt ærgeligt. Ikke fordi, jeg ikke kan bruge højbedene selv - men fordi, jeg gerne ville inddrage flere beboere i en mere aktiv brug af vores meget kedelige fælleshave, der mest består af en enorm græsplæne.

´Men da vi nu bor hvor vi bor og der ikke er udsigt til egen have de næste par år ud i fremtiden, har jeg besluttet mig for at gøre et mere aktivt forsøg næste år. Der skal skrives opslag, hænges nyhedsbrev op med billeder af krydderurterne, når det er tid at smage, og der skal laves ordentlige pinde med plantenavne på, så alle ved, hvad de spiser. Forhåbentlig vil det lokke lidt flere brugere til.

Her i August er bedene groet godt til selvom jeg havde efterladt en del plads til andres planter.

Jeg forsøgte mig med at så basilikum i potter indenfor og fik også plantet dem ud. Desværre blev det tørke lige efter og jeg var ikke så god til at vande midt i sommerferien, hvor vi ofte var væk hjemmefra, så der var kun én der overlevede. Men vildt, at én plante kan blive så stor og frodig, hvis den får nok jord omkring rødderne - noget lidt andet en de basilikum, man tager med hjem fra supermarkedet i potte!

Sikken et farvespil i de blade! Lige til at spise -. men er det salvie?

en udtjente potte basilikum fra vindueskarmet blev i foråret plantet ud som noge af det første og har siden bredt sig over alle kanter og nærmest kvalt persillen - og nu blomstrer den i fuldt flor! Så kan det næsten ikke blive mere sydlandsk.

Koriander vokser fint ude i det danske vejr - og smager pragtfuldt i gryderetter. Foran en stærkt smagende krydderurt, som jeg købte som potte og desværre ikke kan huske navnet på. Men bud modtages gerne. Jeg må se at få lavet de plantepinde!

Dagens høst står klar til brug i vindueskarmen.
 

Da Gunilla var på besøg for at tale om lokalnetværk, talte vi også om mine krydderutre-bede. Hvordan fik du den ide? Spurgte hun. Jeg var lidt overrasket over, at jeg ikke helt havde svaret klar på rette hånd. Måske var det fordi, jeg havde resigneret lidt over den manglende succes og nu bare bruger bedene selv. Men bagefter har jeg ofte tænkt på Gunillas store engagement i hele tanken og Roskilde Sydby og hendes behov for at tage hele bydelen til sig og binde den sammen. Hun har sin egen have, sit eget hyggelige lille kvarter med søde naboer og sine egen projekter omkring genbrug og ansvarlighed. Alligevel kigger hun ud over sin egen hæk og vil sin bydel. Det er meget inspirerende, og jeg har siden leget lidt med tanken om, hvorvidt man kunne skabe et netværk i Sydbyen omkring lejlighedshaver. Der må være andre end jeg, der dyrker tomater i altankassen, planter hindbær i skellet eller har fået stablet en lille køkkenhave på benene i et hjørne af gårdhaven. Hvad gør de andre havehungrende lejlighedsbeboere i Roskilde Syd, hvis de ikke har mulighed for at købe en kolonihave? Hvilke løsninger findes? Kan vi inspirere hinanden og dele erfaringer?

Og hvordan kommer vi i kontakt med hinanden?

Jeg må vist tænke lidt mere...