.. og dog!
Min far er meget koncervativ af sind. Han vil helst have kartofler til sin aftensmad og synes ikke, at man kan spise stegt flæsk uden hvid persillesovs. Tingene skal helst være, som de altid har været, for det er trygt og godt.
Men sidste weekend var vi på besøg i den sidste del af hedebølgen og fik traditionelle pandekager med is og jordbærsyltetøj. Der var kaffe på kanden, og den var stærk. Jeg fik derfor den tanke at lave iskaffe og plumpede et par skefulde af isen i kaffen. Min far så undrende til, og spurgte, hvad jeg lavede. Jeg forventede dertilhørende kommentar om, at is og kaffe da ikke hører sammen. Men det gør det jo, og det tænkte han måske også. For han tog fuldstændig fusen på mig, da han rakte ud efter isskeen og fulgte trop.
Og så sad vi ellers og nød hver vores kop iskaffe og søndagsroen. Så kan datteren lære ikke altid at skære sin gamle far over samme kam.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar