Jeg havde besøg af en meget inspirerende kvinde sidste uge
til en kop aften-te. Hun var helt fuld af engagement til sit projekt omkring
bæredygtighed og lokal handlelyst.. En fælles ven havde foreslået, at hun talte
med mig i forbindelse med en udstilling, som hun har fernisering på til
oktober. På samme måde vil hun tale med syv andre venners venner om at bo i
Roskilde Syd (syd for jernbanen – den knapt så fine side). Jeg havde aldrig
talt med Gunilla før ud over en kort telefonsamtale; men jeg har tænkt meget på
vores samtale siden. Ikke så meget fordi hun efterlod ét af hendes mangelagede
collager hos os til låns den næste måned, og ikke så meget over, hvad jeg selv
svarede på hendes spørgsmål (jeg snakkede selvfølgelig som et vandfald…), men
mere over hendes vilje til at fylde sit liv med meningsfuld handling.
Jeg tænker, at jeg i en del år har overlevet mere end levet
mit liv. Jeg tænker, at jeg bor i en bydel, som jeg slet ikke har tænkt på i
sammenhæng, før min samtale med Gunilla. Jeg tænker, at jeg har brug for at løfte øjnene op over cykelstyret og leve et
liv, hvor der også er plads til mening igen, hvis jeg også skal være et
meningsfyldt spejl for mine børn. Jeg tænker og tænker og ved slet ikke, hvor
det bærer hen lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar