Appendix

Jeg er vant til at præsentere mig i institutionssammenhænge som "Britt, Ludvigs mor", men fra i dag er jeg nu også "Britt, Elviras mor". En tankevækkende oplevelse at være dobbelt appendix til andres liv. Og det vil jo fortsætte sådan i mange år endnu.

I dag, var det nemlig debut for Elvira - men også for Ludvig. Elvira startede på Blå Stue, og Ludvig startede til brydning. Det var uden tvivl mest nervepirrende for Ludvig.

Elvira tog det hele fra sin mest charmerende side. Hun så lige de to nye voksne og de andre unger an et par minutter, før hun rakte ud efter sit første stykke legetøj, og så så hun sig ellers kun tilbage en gang hvert kvarter for lige at se, at jeg var der et sted bagude. Ellers erobrede hun Blå Stue - først legetøjet, så de børn, der kom tæt nok på til, hun kunne forsøge at erobre deres sut eller gramse på dem. Når en ny person kom gennem stuen fulgte hun dem med øjnene og der var masser af opmærksomhed at få fra de søde voksne, som hun til gengæld ødslede masser af smil og charme af på.

Vi blev hængende to timer og gik, før Elvira for alvor var træt til sin eftermiddagslur, fordi jeg fornemmede, at de var en smule underbemandede og ophængte med nye, trætte små unger, der skulle trøstes, bæres og rulles frem og tilbage i vogne samtidig med, at der skulle afvikles pause. Det hele foregik stille og roligt og ingen voksne blev stresset af situationen. I stedet virkede det til, at de var gode til at spørge til hinandens stuer og behov og fik det hele til at hænge sammen i en god tone. Så jeg er meget fortrøstningsfuld.

Klokken halv fire hentede vi så Ludvig for at tage med ham til hans første time på tumleholdet hos Christianshavns Brydeklub. Han var ret spændt, og da vi kom som de første, trippede han rundt og erklærede, at han var genert, og hvornår kom dog ham den voksne??

Men så kom der en anden dreng med sin far og bagefter deres holdtræner, som virkede til at have den helt rette blanding af autoritet og legehumør. Ludvig var straks en ivrig slave for hans vilje og jeg kunne trække mig tilbage med Elvira til gruppen af andre forældre bag glasruderne og se til, mens de legede fanger, stikbold og andre kontaktlege med indbyggede kolbøtter, englehop, armbøjninger og rygstrækkere.

Da vi skulle overlade scenen til det lidt ældre drengehold, var Ludvig næsten ikke til at drive af madrassen. Han havde haft en fest i en time med fem andre drenge og en sej voksen mand. Han vil bestemt komme tilbage på næste mandag, selvom han ikke nåede at bryde. Det skulle de så begynde lidt på næste gang. Ludvig glæder sig!