Lusefredag

Jeg ville have skrevet noget om supper - om hvorfor jeg aldrig har kunne lide dem, men nu alligevel er blevet omvendt.

Men hvad sker der så? Storebror sidder og kradser sig i håret under Disneysjov. Det gjorde han også under morgenmaden, men da kom jeg fra at tjekke ham. Så snart lillesøster var puttet, var det frem med lusekammen, bare for en sikkerheds skyld.

Vupti! Et styks aftenhygge spoleret af en lille gennemsigtig kravler mellem kammens tænder. Hhrrmmfff! Ludvig fik lov at se programmet færdigt, mens jeg gik ud til håndvasken og kæmmede mig selv. To små sata...er dukkede sgu op! Jeg havde ikke engang opdaget, at det kløede endnu! Var de emigreret over til mig i løbet af aftenen fra Ludvig? Efterkæmningen af ham gav i hvert fald ikke mere bid og han påstod selv, at det ikke kløede mere, og at de var hoppet over til mig..!

Hvorfor er det lige, at man altid opdager lus, om aftenen, når man ikke orker luseshowet? Hvorfor skal det være lige efter en dum eftermiddag, når lillesøster er lagt og Ludvig og jeg skulle hygge i sofaen og genetablere lidt positiv kontakt? Hvorfor skal det være inden, jeg har spist mine skummus og bare siddet i hjørnet af sofaen med Ludvigs hoved på mit lår? Hvem gider lige udskifte fredagshyggen med total omredning af to senge, nedfrysning af sovedyr, luseshampo til moderen og planlægning af morgendagens lusekamp?

Jeg håber ikke, at Elvira har arvet nogen, men det har hun nok, for hun og Ludvig fik deres første brydekamp i sofaen tyve minutter inden den store fangst. Jeg glæder mig allerede til i morgen.