tirsdag den 16. august 2011

Mor-karusellen

Pyha, det går sørme op og ned med dét der indkøring! Lige så stor en succes første dag var i går, ligeså mislykket var andendagen. Ud over, at Elvira fik set stedet og de andre unger igen i dag, fik hun vist ikke så meget ud af det. Hun fik i hvert fald ikke meget kontakt med sin kontaktperson eller den anden faste voksne på stuen og jeg fik stort set ikke talt med en voksen de to timer, vi deltog i kaos på blå stue.

Alt for mange grændende unger krævede de voksnes arme. Der var nye børn, der ville have deres mor og der var ældre børn, der havde været på ferie og nu også ville have deres mor elller i hvert fald monopol på yndlingspædagogen. Og så var der mig og Elvira. Elvira spiste pasta med flødesovs for første gang i sit liv, og vred sig i alle retninger på sin stol for at følge med i alle udbrud og bevægelser. Hendes mor havde ligeså mange antenner ude. Og da vi forlod puttekaos med et "vi går nu", var der ingen, der spurgte os, hvornår vi kom i morgen eller i øvrigt tog noget initiativ. Så vi gik. Mor sur, Elvira træt.

Men på magisk vis vendte bøtten heldigvis senere på eftemiddagen, mens jeg gik rundt i mine egne cirkler og overvejede den pæne måde at brokke mig på. Kontaktpersonen ringede på eget initiativ og undskyldte kaos og dårlig dag. Hun ville ikke selv have været glad, hvis det havde været sådan, da hun startede vuggestue med sin egen baby for kort tid siden. Og så fældede tudesidsen her selvfølgelig et par tårer og lod snotten løbe på charmerende babyvis, mens vi blev enige om, at det ikke skulle være sådan igen og forsøge med et morgenbesøg inden første lur i stedet.

Men da pædagogen blev dristig og foreslog at min Elle skulle blive og sove hos dem (på trediedagen!), satte mor foden ned og sagde nej tak. Nu måtte vi lige se, hvordan det gik, men jeg kunne jo gå i personalerummet og læse lidt avis på standby, mens Elle var alene med dem på stuen og så går vi hjem, når Elvira har fået nok og skal putte.

Så nu skal vi pludselig til at stå tidlig op alle tre en lille uge før jeg havde regnet med for at komme en time tidligere ud af døren. Det bliver spændende at få en forsmag på dagligdagen i morgen tidlig - spændende på den hårrejsende måde altså!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar