For nogle uger siden var så vi på en rigtig god tur til zoologisk museum for at se den grønlandshaj, der skyllede i land i Nordjylland omkring juletid. Den var nu blevet lagt i lage som en anden syltet sag, og lagt til skue i en glaskiste.
Her ses grønlandshajen og finderen før syltningen
Det viste sig så også, at en ung biologstuderende holdt foredrag om hajer. Vi sad rundt om et stort rundt træbord, som jeg bestemt mener at kunne genkende fra min egen børnehavetid. Helt klart et velkonserveret levn fra 70'erne. Og det fungerede bare. Børn og forældre var på niveau med foredragsholderen, der ikke var bange for hverken barnefingre eller emsige forældre. (Og dem var der mange af, for det var vinterferie, og så står det i bogen for korrekt forældre- og bedsteforældreadfærd, at man skal fare rundt i hele byen en uge for at deltage i konkurrencen museumsræs på tid)
Men den unge biologstuderende hyggede sig vist med opmødet og fortalte om hajer. Og det gjorde han godt, for Ludvig kunne efterfølgende fortælle mig, sin mormor og alle interesserede børn og forældre i børnehaven adskilligt nyttigt om hajer.
En ting, han særligt lagde mærke til, var at hajer ikke har noget blivende skelet, da de er lavet af brusk, der jo rådner væk hurtigt efter hajens endeligt. For at illustrere, hvad brusk er, tog foredragsholderen fat om sit næseben, og fik os andre til det samme, så vi selv kunne rokke efter. Jo den var god nok.
Forleden eftermiddag sad Ludvig i sofaen og pillede sig i øret, og så kom det overrasket:
- Hallo! Mit øre er jo også lavet af brusk!
- Ja. Det er helt rigtig! Nikkede den pavestolte mor og rokkede sig også i øret, for ligesom selv at få opdagelsen bekræftet.
Om aftenen da Ludvig havde været i bad og skulle have tøj på, sidder han igen i sofaen, mens jeg henter rent undertøj, er der åbenbart nye ting, der bliver undersøgt, for da jeg kommer ind i stuen, udbryder drengen begejstret:
- hey mor! Min tissemand er også lavet af brusk!
Her kunne moderen så ikke lige tjekke efter på sig selv. Men det bekræftede i hvertfald den lille, kønsbevidste fyr i, at hajer - de er altså seje!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar