Forleden gik jeg forbi KUA - altså Københavns Universitet Amager - på min vej fra børnehaven mod en destination længere ude på Amager. Jeg traskede forbi med barnevognen forbi de store ruder i de nye, bleggule bygninger, mens studerende sad bøjede over deres bøger på den anden side af glasset.
Jeg har i sin tid selv læst fem år derinde -altså normeret tid. Reelt startede jeg på KUA i 1994 og forlod stedet i 2001 - syv år senere, tre studieretninger og græsk propædeutik senere og en cand. mag i historie med i lommen. Jeg var med som studenterrepræsentant i det byggeudvalg, der kom med anbefalinger til materialevalg og facader til de nye bygninger og levede en periode nærmest mit liv i de gamle, røde betonbunkers.
Nu falder det så sådan, at jeg kommer forbi en forelæsningssal, hvor en cirka hundrede hoveder sidder bøjet over deres noter og computere (eller mobiltelefoner..), mens underviseren doserer nede foran tavlen. Jeg opdager idét jeg passerer, at det er én af lektorerne fra min egen tid på Institut for Historie, i samme brune fløjlsbukser og sammede buskede skæg. Han ser ikke ud til at have ændret sig det fjerneste de sidste 10 år. Men på den anden side, hvorfor skulle han også have ændret sin stil fra 1970'erne nu, når han ikke havde dengang? Hvad betyder 10 år fra eller til i dét historiske perspektiv?
I mit perspektiv har de 10 år betydet en del. Eller det troede jeg, til jeg mødte en studerendes øjne fra hans plads derinde på 7. række, hvor han sad og studerede udsigten udenfor. Pludselig så jeg mig selv i hans øjne. En midalderende kvinde med trætte øjne og barnevogn, der går derude som tilskuer til livet. Vores historiestuderende derinde havde ikke en chance for at vide, at jeg selv har siddet i hans positur, slidt mig gennem samme pensum (sikkert..) og nu er en færdiguddannet kandidat, der allerede har slået sine folder i karriereræset i ti år. Og hvad betyder det også? Hvad bruger jeg overhovedet alle de timer, uger og måneders slid til nu? Jeg behøver ikke at vide meget om kildekritik og diskursanalyse for at skubbe vognen fra A til Z (med mindre jeg skal finde vej med rejseplanen.dk) og det betyder ikke ret meget, hvordan arbejderbevægelsen blev grundlagt, når jeg blander modermælkserstatning til det næste døgn. Her ville det måske være mere relevant med lidt økonomisk historie, så jeg kan holde rede i mililiter og antal måleskeer. Og det er da skæbnens ironi, at jeg har brugt et halvt år på at skrive speciale om psykiatriens historie, når man påtænker, hvad for lidt søvn og en baby kan gøre ved min hjerneaktivitet og mine hallucinationer om stille rum fulde af bløde senge og bjerge af chokolade.
Sådan en formiddag kan man godt gå hen og blive lidt nihilistisk. Måske skal jeg bare holde op med at skyde genvej hen over "campus".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar