torsdag den 27. januar 2011

Perspektiv

Her til eftermiddag er jeg på vej hjem fra mødregruppe. Jeg venter på 250S, der skal køre mig direkte hjem til mit eget elskede Islands Brygge, mens jeg skubber vognen frem og tilbage på stedet for at Elvira ikke skal vågne. Jeg tænker på hendes mavekneb, og hvad jeg kan gøre. På hvor længe det skal være, før hun er ovre det og bliver den glade pige, som jeg ser glimt af, når maven ikke spænder ben for hendes humør og erstatter det med mavekrampegråd.

Så kommer bussen. Men der er allerede én barnevogn med, og buschaufføren er ikke til at forhandle med, og er kold over for mit forsigtige argument om, at jeg skal nå at hente storebror inden lukketid. Han kører igen og jeg står tilbage på Ågade, mens eftermiddagstrækket suser forbi. Bander indvendigt og lover mig selv at lære at komme tidligere afsted fra mødregruppe, ligemeget hvor hyggeligt, det er. Og hvorfor fan... kan der ikke være 2 vogne i en dobbeltdækkerbus?? Når der nu er lavet plads til så mange ekstra sæder, begriber jeg simpelthen ikke, hvorfor der skal være så lidt plads ved flexområdet, at der ikke må stå to barnevogne.

Springer ind i nr 67 i stedet, som skal fragte mig til Forum og metroen. Parkerer vognen og går op for at stemple. Så hører jeg det over radioen "Tøger Seidenfadens død vil... bla. bla. bla" resten drukner i min tankestrøm.

- Er Tøger Seidenfaden død? Udbryder jeg spontatn
- Ja, buschaufføren lyder trist - han har også været syg længe
- Øv. Det var da forfærdeligt.
- Ja, nikker buschaufføren

Og så siger vi ikke mere. Jeg går tilbage til barnevognen og sætter mig. Stirrer ud på trafikpropperne. Forstår ingenting. Hvad skal dansk debat nu gøre? Hvem skal nu holde niveauet oppe, når alle andre snakker personfnidder? Hvem skal nu turde det vovede og provokerende i demokratiets navn? Hvem skal nu vække anstød og beundring i det samme menneske på samme tid?  Hvem skal nu udgive alt det, som nogen gerne vil forbyde?

Mavekneb? Det går jo over om nogle uger. Børnehaven? Jeg var der halvfem. Kan vi måske få lidt perspektiv i mit navlebeskuende liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar