Elvira sover! Altså som i S-O-V-E-R her til aften. Hun plejer jo at holde sig vågen mellem næstsidste og sidste måltid på dagen, men ikke her til aften. Der er et kvarter til hun sandsynligvis bliver sulten igen (hun er ved at være ret præcis på selvvalgt 3-timers turnus) og jeg har nået alle aftenens gerninger!
Så jeg læser. Jeg læser Erik Sigsgaard: Skæld mindre ud. Jeg troede ellers, at jeg ville være jævnligt uenig med hans holdninger og tanker om forældre-børn forhold, men jeg nyder virkelig læsningen og laver mentale notater hele tiden. Bare jeg nu kan huske ikke at underkende min søns mening i morgen! Bare jeg dog kan rumme lidt mere af hans kropslighed og lydniveau, når han er glad i hele kroppen. Bare jeg ikke vil belære ham om min egen voksne holdning, når han fortæller, at han vil lave ild med en gren og en sten og tænde ild til hele børnehaven, men forstå, at han arbejder med den spændende nye erkendelse, at man kan lave ild med en pind! Bare jeg ikke vil hænge ham ud til skam, når han fortæller mig en umiskendeligt tydelig løgn.
Jeg kan godt se, hvor alle vores konflikter i den sidste tid kommer af. Vi har begge en vilje, og der skal også være plads til hans. Jeg må lære ikke at underkende ham så meget, men at sætte pris på, at han stadig har så meget vilje i behold på trods af sin viljestærke moder.
For min søn er jo en krop med fuld fart og fantasi døgnet rundt - også i drømme, hvor han roder rundt og mumler halve sætninger med udbrud. Det hele kan jo rummes så fint i hans begejstrede sætning i går morges:
- Mor! Min krop kan mærke, at jeg er 4½ i dag!
Godt, at vi fik fejret det med morgengave og lasagne med is til dessert til aften! For han er jo 4½ nu oggid at samtidig må være anledning til, at hans mor lægger en ny kurs - eller rettere opgiver at bestemme kursen hele tiden. Vi når jo nok ét eller andet sted hen til sidst alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar